Tekstbase - kontekst

MIn Gud Himmelens oc Iordens Skabere, paa dig haaber ieg, lad mig icke bliffue til skamme, thi du est min Tillid oc mit Haab, fra min vngdoms tid, paa dig haffuer ieg forlat mig, fra min Moders Liff. Opfylt mig met all glæde oc fred vdi Troen, at ieg ved Scrifftens Trøst oc Taalmodighed, kand haffue it fuldkommet Haab, vdi den helligAands krafft. Trøst mig at ieg icke fortuiler vdi Kaarss oc Pine. Giør mig brendendis i Aanden, glad vdi Haabet, Taalmodig vdi bedrøffuelse. Opholt mig ved dine Ord, at ieg maa leffue, oc lad mig icke bliffue til skamme offuer mit Haab. Styrck mig at ieg kand bliffue karsk. Saa vil ieg altid haffue min lyst vdi din Salighed. Thi du est venlig mod dem, der haabe paa dig, oc mod de Siælle, der spørge effter dig. Det er en kaastelig ting, at vere Taalmodig, oc haabe paa HERRens hielp, thi hand skal icke saa plat oc aldelis forglemme de arme, oc de ælendigis Haab skal icke bliffue fortabt i Euighed. See vore Forfædre haabede paa dig, oc der de robte til dig, bleffue de vdreddede oc befriede, de haabede paa dig, oc bleffue icke til skamme. Derfor haabe wi ocsaa paa dig oc vdøse vore Hierte faar dig. Gud du est vor Tillid, hos dig er Naade oc megen Forløsning, din Haand haffuer ingen ende til at hielpe, oc er ey heller forkortet, derfaare er det gaat at fortrøste sig paa HErren, oc icke forlade sig paa Mennisken. Vee dem, som fortuile paa Gud, oc icke holde fast hos hannem, vee oc de wgudelige som vancke hid oc did. Vee de tuilactige, thi de tro icke, derfor skulle de oc icke bliffue beskermede. Vee dennem som icke bliffue varactige til enden, huorledis vil det dog gaa dem paa det sidste? Forbandet er den Mand, der sætter sit Haab paa nogen Menniskelig Arm, eller paa noget andet Creatur, eller oc paa sine egne Gierninger. Thi alle hyckleris Haab skal bliffue forloret, oc deris Tillid forgaar, deris Haab er lige som en Spindelueff. O gode Gud, forlene at ieg der paa alene haaber, at du est saa Naadig, oc mit Hierte glæder sig, at du hielper saa