Tekstbase - kontekst

gierne. Styrck oss, at wi holde ved det tilbudne Haab, som vore Siælis trygge oc faste Ackere, oc at huer den, der haffuer saadant it Haab til dig kand rense sig, lige som du est reen paa det wi kunde beside i det tilkommendis Liff, oc met Gierninger faa, det wi her haffue haabet, ved Ihesum Christum vor HERre, Amen.

ALmectige stercke Gud, effterdi at it hoffærdigt hierte, er en værstyggelighed for dig, oc kand icke bliffue wstraffet, thi huo der skal forderffuis oc gaa paa grund, hand bliffuer tilforn hoffmodig, oc it stolt Mod kommer altid for Faldet. Du HERre Zebaoth, haffuer altid lastet Hoffmodighed, oc det endelige omstyrt. Du atspreder de Hofferdige vdi deris Hiertis sind, Men de Ydmyge giffuer du naade, oc oppehøyer eller oplyffter de fornedrede aff støffuen. Saa beder ieg dig, forlene mig retskaffen christelig Ydmyghed, at ieg lærer at vere Sactmodig oc ydmyg aff Hiertet, effter min HErris IHesu Christi exempel, huilcken endog hand vaar i den Guddommelige skickelse holt hand det icke for it Roff, at vere Gud lig, men hand ydmygede sig selff, oc tog en Tieneris skickelse paa, fornedrede sig selff, paa det wi ved hannem skulle ophøyes til det euige Liff, oc at wi skulle lære aff hannem saadan ydmyghed. Beuar mig fra all Hofferdighed, Aandelig oc Legemlig, lad den icke regnere vdi mit Hierte, eller i mine Ord, fordi hun er en begyndelse til all forderffuelse, thi Hoffmod giør ingen god oc kand intet vaaxe der aff vden ont, oc huo der henger der vdi, hand anretter megen Værstyggelighed, oc grumhed. Forlene mig naade til at betencke, at ieg er idel skendeligt Møg, huad vil dog den arme Iord oc Aske ophøye sig? Der til, huad hielper Pract oc skrep nogen? Huad fører Rigdom oc Hoffmod met sig? Det skal io altsammen henfare som en skygge. O kiære Gud, beuar mig fra den Aandelige Hofferdighed oc Øffuerdaadighed, huilcken der opretter intet gaat, men kommer en Iammer aff sted effter den