Tekstbase - kontekst

end at bliffue lenger i denne Iammerdal, dennem beder ieg at du vilde beuare i en retskaffen, fast Tro oc sterckt Haab, forsee dem met it saligt endeligt, oc tag dem til dig vdi den euige Glæde. Stat dennem bi met din helligAand, i deris sidste stund giff dem Naade, at de veluillige oc vel berede sig til Døden, ocsaa at de bliffue, saa meget som mueligt er, forsørgede met CHristi allerhelligste Naderis anammelse, oc at de aff Hiertet begere at affløsis oc vere hos dig i de vdualdis Skare. Forkorte dem deris Liffs pine oc sprecke der de nu lide, hielp dem at offueruinde all Dødsens plage oc verck, at de maa trenge igiennem til det euige Liff. Omuent deris Sorge til Glæde, som icke kand tagis fra dennem, tag deris Siæl i din Haand, huilcken du haffuer skafft oc igienløst, ved IHesum CHristum vor HERRE, Amen.

O Stercke, barmhiertige gode Gud, Himmelske Fader, wi høre aff dit Guddommelige Ord, at Dieffuelen den gamle Drage, den listige Hugorm, vor Modstandere gaar omkring oss, som en brøllendis Løue, oc søger huem hand kand opsluge, oc den tusind Konstermand met wtallige listige oc suigactige stycker, staar effter vor Siæl, oc søger huorledis hand kand føre oss i Skam oc Last, i Fortuilelse oc Mishaab. Thi see, hand haffuer vdsæt sine Garn at fange oss, met Rigdom, met Fattigdom, met Vellyst, met Omhyggelighed, met begiering til Verdslig ære, met Forlengelse oc Attraa effter timelig Rigdom oc Velde, met Bugsorg oc timelig Næring, met all wretfærdighed oc Synd. Hand haffuer kast Snarer for oss i ord oc gierninger, dag oc nat, Huort wi vende oss hen, da sniger hand sig, oc kryber effter oss met sine Dieffuels Fristelser, huad heller wi vaage eller soffue, da er hand bag oc hos oss, lader sin Mund oc Keffter høyt op at opsluge oss. O Herre huo kand vndgaa? thi see hand vaager vden affladelse oc huil sig intet, men wi aff vort Kiøds ladhed oc douenskab icke vaage flitelige, at wi ved din hielp