Tekstbase - kontekst

kunde giøre hannem Modstand. Saa oplad nu vore Øyen, at wi kunde kiende huilcken en veldig oc listig Fiende wi haffue, Thi wi haffue icke at stride met Kiød oc Blod, Men met Sathan, som er denne Verdens Første. Forbarm dig offuer oss du trofaste Gud, giøre oss lystige oc stercke i din styrckis mact, leg din Rystning paa oss, at wi kunde bliffue bestandige imod Dieffuelens listige anlaab, før oss i dit Harnisk, omgiorde vore Lender met sandhed, ifør oss Retfærdigheds krefft, oc hielp, at wi haffue støffle paa Benene, som de der ere færdige til at driffue Fredsens Euangelium, Men for all ting giff Troens skiold i vore Hierter, met huilcken wi kunde vdslycke den onde Fiendis gloendis Pile, sæt Salighedens Hielm paa oss, oc bered til oss det Aandelige Suerd, som er dit hellige Ord, der met ville wi legge ære ind oc met dig ville wi mandelige offueruinde vor modstandere Dieffuelen, Oc i dit naffn sla til hannem, vdrette alting vel oc beholde Marcken, der som du staar met oss, da frycte wi intet, der som Verden vilde end vndergaa, oc Biergene siuncke mit i Haffuet, Thi du est vor Hielpere, Du som leffuer oc regnerer til euig tid, Amen.

O Du hellige Trefaaldighed, vdi en Guddommelige verelse, du est mit Liff, Salighed oc euige trøst, dig siger ieg met Mund oc Hierte Loff oc Tack, at du haffuer denne dag offuer, naadelige beuaret mig. Ieg beder din Guddommelige Miskundhed, du vilde betecke oc skiule alle mine Misgierninger, oc allermest huad ieg i dag imod dig oc dine hellige Bud met min Tunge, met wnyttige forfengelige ord, met bagtale, oc ellers i andre maade haffuer syndet oc forseet mig. Du vilde i denne tilkommende nat ocsaa beuare mig, for all skade oc fare, Fordi til dig alene staar all min Fortrøstning oc Tillid, Du est min HERre oc Gud. I dine Hender befaler ieg mit Liff oc Siæl. Saa velsigne mig nu den Guddommelige Maiestat, oc beskerme mig