Tekstbase - kontekst

den hellige Trefaaldighed, oc opholde mig den euige Enighed, Den wmaadelige Barmhiertighed beskytte mig, den wsigelige Mildhed forsuare mig, den wendelige Sødhed glæde mig. Guds høyeste oc ypperste Sandhed skiule mig, CHristi dybeste Kundskaff styrcke mig. HERrens grundløse Miskundhed beuare mig. Faderens Naade regere mig. Sønnens vijsdom værquege mig. Den helligAands krafft opliuse mig, Min Skabere staa bi met mig, Min Gienløsere hielpe mig, Min Trøstere bo hos mig. HERren velsigne mig oc beuare mig, HERREN lade liuse sit Ansict offuer mig oc vere mig naadig, HERren lætte sit Ansict paa mig, oc giffue mig Fred. Denne den euige Guddoms beskyttelse oc paakaldelse vere i denne Nat oc altid imellem mig oc alle mine Fiender, siunlige oc wsiunlige, at de icke komme nær mig eller giøre mig skade, Lige som den Skystytte i Ørcken, stod imellem Egypternis Hær oc Israels Folck, at disse oc hine icke kunde komme tilsammen, paa det at Israels Børn icke skulde vederfaris noget ont: Lige saa beder ieg, at du vilde vere en brand mur oc skillerom imellem mig oc alle mine Fiender at de icke skulle røre mig. Opholt mig ocsaa i min sidste stund, Naar mine Øyen icke kunde mere see, Mine Øern icke mere høre, Oc min Tunge icke kand tale, Naar mine Hender icke kunde tage, Oc mine Fødder icke gaa, Saa stat mig bi du høylofflige Trefaaldighed, at den onde Fiende ingen mact finder imod mig, Amen.

HERRE Jhesu Christe, du som est det euige sande Liuss, huilcket der fordriffuer Nattens mørck oc Dødsens skygge, dit