Tekstbase - kontekst

Naffn vil ieg prise, dig vil ieg siunge Loff oc tack, at du i denne Nat saa naadelige haffuer beuaret mig, oc ført mig aff Mørcket til Liuset, Du haffuer beuaret mig for Nattens forfærdelse, for Dieffuelens forskreckelse oc spøgeri, for den skadelige Pestilentze som kryber i mørcke for mange slags Siugdom oc Kranckhed som mig kunde vederfaris, Ocsaa haffuer du beringet oc beuaaget min Siæl met din Skiold, lige som en Hiurde beuaager sin Hiord, Der til er alt det ieg haffuer ved din store Barmhiertighed beuaret wforderffuet. For saadan naadig besker melse, oc alle dine velgierninger skee dig loff oc prijs, Ieg vil tale om din mact, oc om Morgenen prise din Miskundhed, Thi du est min høyeste Tillid, mit faste Slaat, min stercke hielp, min trofaste Gud, paa huilcken ieg forlader mig. Du glæder mit Hierte, oc giør min Ansict lystigt. Ieg beder dig, ved din hellige fødsel oc Menniskelige Naturs anammelse, at du i denne dag vilt lade din Barmhiertighed oprinde offuer mig, oc skinne lige som det deilige Morgen røde, oc komme til mig lige som en Nyes regn. Oplius min blinde Natur oc formørckede Hierte, met din Guddommelige verelsis skin, paa det at den rette Morgenstierne kand opgaa vdi mit Hierte, oc det sande Liuss som opliuser Mennisken til det euige Liff. Beuar mig ocsaa i dag fra alt ont. HERRE ver mig naadig, thi ieg bier effter dig, Min Siæl foruenter dig fra en Morgenuect til den anden. Ver du min Arm oc Styrcke om Morgenen, oc min Salighed i bedrøffuelsens tid. Beskerme mig paa Legeme oc Siæl, at mig intet ont vederfaris, oc ingen Plage kommer nær mig. Driff bort fra mig alle onde Aander, Stat du met mig imod de onde, Træd du til mig imod Misdedere. O HERre vor Gud, forfremme hos oss vore Henders gierninger, ia vore Henders Gierninger vilt du fordre oc fremme, oc styrcke vore Arme, oc lære vore Fingre at holde dine Bud, at wi icke synde imod dig i dag. Saadant forlene du oss, for din Barmhiertigheds skyld, Amen.