Tekstbase - kontekst

O Himmelske, Euige Gud, der er (disuer) intet gaat i Verden, der er intet vden idel kiødelig lyst, Øyen lyst, oc hofferdige Leffnit, Der til ligger den gantske Verden vdi ondskaff, er fuld aff Forargelse oc Synd. Derfor beder ieg dig, Omuend mig fra alle Iordiske ting, oc drag mig til dig at ieg icke misbruger denne Verden, oc ey heller elsker hende, eller noget huad i hende er, thi hun skal dog endelige forgaa met alt sit væsen. Hielp oc at ieg icke lader mig forarge paa de vanartige Menniskis onde Exempel, der ieg vel daglige haffuer for Øyen vdi denne Verden, paa det ieg icke skal gaa ind at den vide port, oc vandre paa den brede vey, paa huilcken Verden hun gaar til Fordømmelse oc euig forderffuelse. O hellige Gud du som vdualde mig oc skilde mig fra Verden, at ieg icke skulde haffue Iordiske sind, men met mit Hierte oc Sind bo i Himmelen oc tracte effter det som er der offuen til, icke effter det som er her paa Iorden. Giff naade at ieg icke skicker mig lige effter denne Verden, eller oc icke vandrer effter hendis laab, men at ieg omuender mig ved mit Sinds fornyelse, paa det ieg kand prøffue, huilcken der er Guds behagelige oc fuldkomne vilie, oc giøre den samme fyllest aff mit Hiertis grund, paa det ieg kand vandre forsiunlige, som de Vise, oc skicke mig i Tiden. Lad mig icke for ingen del bliffue atskildt fra dig, huercken ved Verdens venskaff eller wuenskaff, huercken ved hendis gunst eller wgunst. Forlene oc at Verden kand bliffue mig Kaarsfest, oc ieg Verden ved all hendis lystes oc wrenligheds affsigelse oc fornectelse, oc at ieg gantske oc aldelis affdøer aff hende, Oc naar Verden hader oc forfølger mig, at ieg da ey bliffuer redt eller wtaalmodig, Thi hun haffuer tilforn oc hadit oc forfult din kiære Søn Iesum Christum. Lad dette Exempel vere min Trøst oc it vist Mercke oc Tegn, at ieg icke er aff denne Verden, oc naar ieg skal skillis her fra, da anamme mig til dig i det euige Liff. O gode Gud, hielp at wi allesammen forsage det wgudelige væsen, oc denne