Tekstbase - kontekst

Verdens lyst, oc leffue Tuctelige, Retfærdelige, oc Gudfryctelige i denne Verden, oc vare paa den store Guds, oc vor Frelseris IHesu CHristi Herligheds salige Haab, oc obenbarelse, som gaff sig selff for oss, paa det hand skulde frelse oc forløse oss fra all Wretfærdighed, oc rense sig selff it Folck til Eyedom, som skulde vere flitige til gode gierninger, Amen.

LOffuet vere Gud Fader, ved Ihesum Christum oc den helligAand, en eniste euig Gud, huilcken der ved sin mangfaaldige Godhed, mig arme Syndere oc ælendige Menniske, denne dag gantske naadeligen haffuer beuaret, fra alle Dieffuelsens gloendis Pile, huilcke som flue om dagen, Fra den Siuge der forderffuer om Middagen, der til mig Faderlige beskermet fra den hastige bradød, oc fra all skade till Liff oc Siæl. HERre din Miskundhed naaer saa høyt som Himmelen er, oc din Sandhed saa vijt som Skyerne gaa, Ieg beder dig milde Gud, at du vilt aff Naade forlade mig, alt huad ieg haffuer giort dig imod i dag, vere sig met Gierninger, Ord eller Tancker, Du oc vilde betee mig din Barmhiertighed, oc lade mig rolige soffue i denne tilkommendis Nat, at ieg icke nu eller nogen anden tid forlader dig, du som est den euige Ro, men bliffue i dig formedelst Troen, oc bo tryggelige vnder din Beskermelse, paa det den onde Fiende icke tør komme mig nær, oc tilføie mig nogen skade. HERre du est mit Lius oc min Salighed, for huem skal ieg frycte mig? Du est mit Liffs krafft, for huem skulde ieg forskrecke? Mit Hierte forlader sig paa dig, oc ieg bliffuer hiolpen. Du est min Tratz, oc min veldige beskyttelse. Din høyre Haand styrcker mig, din høyre Haand trøster mig, oc vnder din Arms beskermelse, haffuer ieg min tilfluct. See min Gud, om Dagen raaber ieg, saa suarer du mig. Ieg tier oc icke om Natten, oc du Bønhører mig. Naar ieg legger mig vdi min Seng til Søffns, saa tencker ieg paa dig, Oc naar ieg opuaagner, saa taler ieg om dig, Thi du est min