Tekstbase - kontekst

Fødsel, eller i andre maade gaar ilde til, Saa forlene Barmhiertige Gud de bedrøffuede Forældre at de saadant deris suare Kaarss met Taalmodighed lide oc fordrage, oc icke falde i mistrøst oc fortuilelse paa din Naade, men at de maa acte det for deris Troes oc Taalmodigheds prøffuelse, oc holde oc bekiende dig for deris Naadige Gud, du som tilgiffuer oc forlader Synder oc Misgierninger, oc mit i din vrede tencker paa din Barmhiertighed, Oc naar du haffuer bedrøffuet nogen, saa glæder du hannem der effter igien, Thi effter reffselsen oc straffen finder mand naade, ved Iesum Christum din Søn vor HERRE, Amen.

EVige Barmhiertige Fader, du est en Gud i Himmelen, oc en Regentere i alle Kongerige, i din Haand er mact oc velde, der er ingen, som kand staa dig imod. Ieg beder for alle dem, som for dit Guddommelige Ords skyld oc for Sandheds skyld, eller vnder Tyrcken ere fangne, huilcke hart oc ilde ere plagede, met suar oc wlidelig Trældom oc Tieniste beladis oc pinis, at du vilt trøste dennem met din helligAand i deris Hierter, oc dennem forløse oc ledig giøre, aff de forskreckelige Baand, oc deris Fengsels haarde Aag, oc skaffe dennem middel oc veye som du vel kant oc vedst at giøre, huor met de kunde bliffue forløsde. O HErre hent igien de fangne oc forskudne, for dit Naffns skyld, paa det de kunde tacke dit Naffn, oc prise din Loff, Ah, Gud giffuet at HErren vilde høre de fangnis suck, oc giøre Dødsens Børn ledige oc løse. Ah, at HERREN vilde forløse sit fangne Folck, saa skulde de arme ælendige Menniske glæde sig, oc vere aff stor glæde, lige som de der drømme, deris Mund skulde vere fuld aff ladder, oc deris Tunge fuld aff berømmelse, da skulde mand vel sige iblant Hedningene: Herren haffuer giort store ting iblant dem, der aff ere wi glade, HERREN bortuende de ælendigis fengsel, lige som du bort tørrer Vandet om Middagen, Thi du est alene vor Hielpere, oc en Gud