Tekstbase - kontekst

iblant Hærskaren. Men huilcke der endnu lenger skulle lide deris Fengsel, effter din Guddommelige oc wrandsagelige vilie, til deris Troes stadfestelse, oc deris Taalmodigheds øffuelse, dennem vilt du HErre trøste, deris Aag formilde, oc vnde dennem, at de kunde finde Naade hos dem, som holde dem fangne, met it fast oc wtuilactigt Haab, at du icke vilt forskyde dennem i Euighed, Men i besynderlighed oppeholt dennem hoss den sande christelige Tro, imod all falsk Lærdom, at de i all nød kunde aldelis trøste sig der met, at deris Siæle ere forløste, aff det euige Fengsel, oc aff Helffuedis Baand, oc derfor aff Hiertet glæde sig. O gode Gud, vdfri vore Siæle, vdaff Mørckhedsens lencker, oc aff Dødsens snare, du som lader forkynde de Fangne forløsning, oc de bundne frihed oc opløselse, oc haffuer befalet at predicke HErrens naadige oc behagelige Aar, Hielp at wi kunde bestaa i den frihed, huilcken CHristus haffuer oss forhuerffuet, oc icke lade oss fange igien vdi det Trældoms Aag, oc icke heller bliffue Syndsens Tienere, ved Ihesum Christum som for vore Synders skyld, ocsaa vaar fangen oc bunden, Amen.

BArmhiertige, sactmodige gud euige Fader, du vedst, at der boer intet gaat i mit kiød, heldst fordi, ieg er gantske vndfangen i Synden, oc født aff syndelig Sæd, Der til er mit Kiød oc Blod saa forryct oc forderffuet at ieg aff min egen Fornufft, intet kand fornemme eller forstaa, huad Aanden tilhører. Ieg raaber til dig, at du vilt obenbare mig din kiære Søns rette Kundskaff, paa det, at ieg icke grandsker oc dømmer dine hellige Ord oc Aandelige ting, effter min Kiødelige forstand, oc icke haffuer Kiødeligt sind. Hielp at ieg speger mit Legeme, tuinger det onde Kiød, oc Kaarssfester min lyst oc begiering, paa det din helligAand kand regere mig, oc at ieg kand følge den samme i en sand Retfærdighed, effterdi at ieg oc alle de som høre din Søn Christum til, icke skulle vere Legemlige men Aandelige, oc icke