Tekstbase - kontekst

Kiødet skyldige, men at wi skulle leffue effter Aanden, paa det wi icke skulle dø til vor Siæl. Men effterdi at Kiødet alleuegne begerer imod Aanden, oc Aanden imod Kiødet, oc de tuende ere altid imod huer andre, oc ligge til strid sammen. Saa hielp du trofaste Gud, at den helligAand, huilcken du haffuer skenckt mig i min hellige Daab oc ved dit elskelige Ord, kand regnere offuer mit Kiød, oc faa offuerhaand, oc at ieg kand vere den samme Aand altid vndergiffuen oc ved den sammis krafft kand døde Kiødsens gierninger, met all sin begiering oc vellyst, at ieg her effter icke vandrer effter min egen vilie, i min sinds Forfengelighed. Lad mig icke bliffue fangen eller offueruunden aff mine Synder, eller mit Kiøds gierninger. Oc om ieg vndertiden bliffuer forrasket aff Kiød oc Blod, eller aff skrøbelighed maatte falde oc snuble i Synden, Saa giff naade, at ieg ved din Guddommelige hielp, oc den helligAands indskydelse, kand snart oc endelige opreise mig igien. Forlene mig, at mit Legeme icke bliffuer løssactigt, kaadt, oc wtemmeligt, men at ieg temmer oc speger det, formedelst it ædrueligt oc sparsommeligt Leffnet, oc tuinger det vnder dine Budords Aag, paa det at ieg met din Naadis hielp kand rense mig fra all mit Kiøds oc Sinds besmittelse oc wrenlighed, oc fare flux frem met Hellighed i din Fryct, paa det at baade Aanden, Siælen, oc Legemet kand bliffue beholdet oc beuaret wstraffelig, indtil vor HERris Ihesu Christi tilkommelse, til euig Herlighed, Amen.

LOffuet vere HERRen, der alene giør vnderlige Gierninger, oc loffuet vere hans hellige Naffn i euighed, Oc alle Land skulle bliffue fulde aff hans Herlighed oc Ære. Ieg vil daglige rose mig aff Gud, oc om Afftenen skal min Mund altid tacke hannem. Thi naar ieg raaber, saa bønhører hand mig, oc naar ieg sucker, saa bøyer hand sine Øern til mig, Naar ieg beder, da giffuer hand act paa min Røst. HERREN er min Tillid oc styrcke,