Tekstbase - kontekst

en hielp i den store nød, som haffuer rammet mig. Derfor siger ieg dig euige Gud loff oc prijs, at du mig i denne Dag saa gantske Faderlige haff uer beskermet, fra all wlycke oc skade, der mig kunde hendet oc vederfaret, Mit Hierte er lystigt oc glat, oc min Siæl priser dig for all din Miskundhed oc Barmhiertighed, Min Tunge skal tale om dig, oc altid sige: Loffuet vere Gud, Velsignet vere hans hellige Naffn. Ieg beder dig, at du vilt forlade oc tilgiffue mig aff Naade, alt huad ieg i dag haffuer syndet imod dig, oc der hos beskytte oc beuare mig i denne tilkommendis Nat, met alt huad ieg haffuer, Ver du min Skiold oc min Skygge offuer min høyre haand. O HErre beuar mig fra alt ont, beuar min Siæl, ver mig naadig, Thi paa dig alene forlader ieg mig. Ieg haaber paa HERRen, oc raaber til Gud, den allerhøyeste, Til Gud som giør en ende paa mit iammer. See den mig beuarer, hand soffuer icke. See Israhels vaactere soffuer oc slummer icke, hand skal vel oppeholde oc beuare min gang paa den rette bane, at ieg icke snubler, oc mine fied icke huege. Hand skal icke lade mine Føder skride, Thi hans Ord er it Liuss paa min Vey, Derfor naar ieg legger mig, da frycter ieg mig intet, men soffuer sødelige, oc frycter intet for hastig forskreckelse, ey heller for de Wgudeligis storm naar den kommer. O HERRE Gud, opløfft offuer mig dit Ansictis liuss, paa det, ieg kand nedlegge mig oc soffue gantske fredelige, oc bo tryggelige vnder din beskermelse, Thi du HERRE alene hielper mig, Paa dit Naffn vil ieg nu nedlegge mig til huile, oc lade mine Øyenbryne soffue, Du HERRE Gud, verdis at opuecke mig glad igien, din Guddommelige Maiestet til loff oc ære, ved IHesum CHristum din kiære Søn vor HERRE, som met dig leffuer oc regnerer, vdi den helligAands Enighed, fra Euighed til Euig tid, Amen.

Her paa maat du læse Fader vor, Troen, oc de Ti Guds Bud, etc.