Tekstbase - kontekst

oc loffuer, hedrer ærer oc tacker dig aleniste for alle dine wsigelige Velgierninger imod mig arme wuærdige oc fortabte Adams Barn: At du haffuer skafft mig dit arme Creatur, til it fornufftigt Menniske effter dit eget Billede, oc haffuer giffuet mig Liff oc Siæl, oc alle Lemmer, Fornufft, Forstand, oc alle Sind, oc hiulpet mig aff min Moders Liff, oc beuaret mig, at ieg icke er fød blind, døu, stum, lam, eller i andre maade vanfør, oc alt dette end nu naadelige beuarer, du haffuer skabt Himmel oc Iord, Sol oc Maane oc alle Creatur mig oc alle Menniske til gode. Oc der ieg nu vaar fortabt til euig fordømmelse, oc Helffuedis pine, haffuer du mig arme fortabte oc fordømte Menniske igenkiøfft oc forløst fra den euige Død, oc fra Dieffuelsens mact oc vold, icke met forgengeligt Guld eller Sølff, Men met din kiere Søns vor Herris oc Frelseris Iesu Christi allerhelligste dyrebare Blod, oc met hans wskyldige Pine oc Død. Der til met, at du mig ved din naade haffuer skild ved all vantro oc Vildfarelse, oc kaldet mig til den hellige christelige Tro, oc vdi Daaben indgiffuet den helligAand i min Siæl, som mig skal helliggiøre, stadfæste, styrcke oc trøste, imod all mit Kiøds oc Blods fryct, blødhed oc fortuilelse, oc vise mig den rette Vey, Dør oc Port, til Himmerige, ved dit hellige Ord oc Euangelium, formedelst Troen til Iesum Christum. Ieg tacker dig ocsaa du ærens Konge, himmelens oc Iordens Herre, at du mig min gantske Liffs tid, fra min vngdom oc til denne neruærendis Stund, haffuer saa gantske faderlige næret oc opholdet, oc endnu daglige dags rigelige forsørger oc forskaffer mig, Mad, Dricke, Klæder, Huss, oc Hiem, met anden Liffs oc Leffnets Nødtørfftighed oc næring, wden all min værdskyld oc fortieniste, For denne din store Naade, Godhed oc Barmhiertighed, oc alle dine Velgierninger aandelige oc legemlige, skee dig trofaste oc milde Gud, loff heder, ære oc tack til euig tid.

Oc ieg beder dig allerueldigste hellige Trefaaldighed, Gud Fader, Søn oc helligAand, at du oc fremdelis her effter icke vilt forlade mig, saa lenge som ieg skal leffue, men naadelige forsørge oc forsyne mig: Først paa Siælsens vegne, met dit hellige oc