Tekstbase - kontekst

O Almectigste, euige, naadige Gud, Himmelske Fader, du som haffuer befalet at paakalde dig vdi all Nød oc Modgang, oc loffuer der hoss, at du naadelige vilt bønhøre oc redde oss, saa at wi skulle tacke dig. Ieg haffuer nu vdi denne min Reise veret vdi Fare oc Nød, vdi huilcken ieg haffuer dog formærckt din naadige Hielp oc Bistand, i det du haffuer reddet oc friet mig fra Fare oc Fordærffuelse, saa at ieg ved din Hielp er kommen hiem til mit Huss, met temmelig Lycke oc beholden Reyse, huilcket ieg aldelis troer at vere din Gierning, oc er icke skeet formedelst min egen forstand eller forsiunlighed. Huorfor ieg ydmygelige aff Hiertet tacker dig, O du min naadige Hierte, allerkieriste Fader, Oc beder at du vilt giffue mig din helligAands naade, at ieg fremdelis kand findes dig tacknemmelig, icke aleniste met Ordene, men ocsaa met it Christeligt Leffnet oc omgengelse oc Kierligheds beuisning mod min fattige Næste, dig til Ære oc Priss, oc min Næste til hielp oc trøst, andre til it gaat Exempel, mig selff til min Trois øffuelse, oc en god Samuittighed. Dig min hierte kiere Fader, met din elskelige Søn oc den helligAand, ske euig Loff oc Tacksigelse for denne oc alle dine Velgierninger, Amen, AMEN.

Merck.

Om det sig saa begaffue at nogen bleffue paa Reisen, eller miste enten Godts, Penninge, eller komme til anden skade, saa skal hand dog icke forsage, men met Iob vere taalmodig, Oc sige:

Haffuer wi anammet det Gode aff HErren, hui skulde wi icke tage det Onde met, HERREN haffuer giffuet, oc HERREN haffuer taget, HERRENS Naffn vere altid benedidet, Gud vender sine Børn alting til bæste, lige som vor HERRE vilde haffue det saa er det oc skeet. Tenck huor meget vor HERre haffuer giort dig til gode tilforn, oc kand skee, du haffuer vedet hannem