Tekstbase - kontekst

kiende oc dyrcke sin trofaste Gud oc Skabere, høre oc lyde hannem, følge hans vilie effter, ære oc prise hannem oc elske hannem offuer alting. Alt andet skal hand acte for møg oc skarn, paa det hand kand vinde oc baade sin Gud, som Paulus siger. I hannem skal hand haffue sin ypperste Skat, der skal oc hans Hierte vere, Troen oc Kierlighed skal vere hans Liffs Regel, Gud oc hans godhed oc Gierninger skal hand tencke paa Dag oc Nat, oc tale der om huor hand er, Oc i alle hans gierninger, det første hand skal betencke, er, at om hans forsæt, det hand haffuer vdi Sinde, kand teckis Gud, oc vere hannem behageligt, oc komme offuer ens met Troens, Kierligheds oc Retfærdigheds Regel. Oc i det her staar, Mand skal binde disse ord til it Tegen paa Henderne, oc de skulle altid vere for Øyene, Dette skal man icke forstaa superstitiose eller vrangelig, lige som Iøderne giøre, om disse vduortis frontalibus eller stiernespanger, som mand fester faare i Hoffuedet, eller om de andre Tegen oc Vaaben de binde paa Henderne oc Armene, Men wi skal forstaa det effter Aandens mening, om Guds Lows oc hans Ords Ihukommelse stedze oc altid, at wi vdtrycke dem met gierninger, oc flitig studering oc øffuelse, i vor gantske Liffs tid. Thi saa vdlegger Dauid Mosen i den første Psal. sigendis: Salig er den Mand som haffuer sin lyst til HERRENS low, oc taler om hans low Dag oc Nat, at hand icke nogen tid giør der imod. Men lige som wi almindelige giøre, naar wi ville komme noget vist oc fast ihu, da binder wi noget til Tegen omkring Haanden, eller om en Finger, saa at naar wi seer det, da veed wi strax huad det betyder: Derfaare siger HERren hos Propheten om sine Helgen: Super Palmas meas scripsi te, Ieg haffuer screffuit dig paa mine Hender, Esa. 49. Oc lige som det haffuer sig met vore Øyen, huad wi haffue kiert, det see wi oc tit til, Vbi amor, ibi Oculus, Oc tuert imod huad wi icke vel maa lide, oc er oss wkiert, det vender wi Øyne fra, oc seer der icke gierne til, oc det som altid er for Øyene at mand kand see, det glemmer mand ey helder lettelig: I saa maade taler oc HERREN ved Mosen her, om sine ord oc Bud, at wi skulle scriffue dem in Tabulis cordis, som Salomon siger,