Tekstbase - kontekst

oss til dit hellige Euangelij kundskaff oc haffuer forset oss, fra Dieffuelsens rige, i liusens rige, oc i vor Herris Iesu Christi herlige Eyedoms samfund, oc her offuer forlent oss, liffs sundhed, lycksaligt Regiment, fredkiere oc Gudfryctig Øffrighed, Ro oc tryghed for vduortis Fiender, der til ocsaa anden timelig Nødtørfft, Velfert, oc Liffs Næring. Men wi haffuer verit dig (diss vere) wtacknemmelige for saadane dine store oc wtallige velgierninger, oc Faderlige milde godhed, ere ocsaa affuigede oc affskilde fra dig, i det wi mere haffuer effterfølget vor egen lyst oc begiering, end din vilie oc raad, haffuer ocsaa misbruget dine gaffuer, oc dig icke tilbørlige altid æret oc priset i din Menighed, for de gode ting wi haffuer anammet, som wi vel vore skyldige at gøre, Der faare haffuer wi syndet O HERre, oc dig suarlige fortørnet, huor faare at oss offuerhenger stor wlycke, huilcken du Herre i denne tid lader gaa offuer oss. Thi effterdi du est retferdig, da straffer du ingen vden Orsage, wi see end nu din Haand at vere opløfft, oc din Arm vdstract til at straffe, i det, at der opueckis oc oprøris i mod oss saa mange forskreckelige Krige aff atskillige Lande, oc synderlige aff det Christelige Naffns grumme Fiende Tyrcken, oc aff Pestilentz, dyr tid, mangeslags forskreckelige oc whørde Siugdomme, oc anden wtalig iammer oc nød, Men der som du end nu haardere grebe oss an, end du her til dags haffuer giort, Ia der som alle de plager fulde paa oss, met huilcke du haffuer hiemsøgt dit Folckis Israels Synder, Saa bekiende wi ligeuel, at du HERRE giør oss ingen wret, oc wi murre icke heller i mod dig, lige som wi haffde icke saadant fortient. Men O HERRE, oc tro Fader, wi vender oss til din wsigelige naade oc Barmhiertighed, du est io vor Gud, oc wi ere ickun Iord oc støff, du est vor Skabere, oc wi ere dine Henders gierning. Du est vor Hyrde, oc wi ere din Hiordes Faar, Du est vor Forløsere, oc wi ere dit Folck, som du ved din kiere Søns Blod haffuer forløst, Du est vor Fader, oc wi ere dine Børn oc Arffuegods. Der faare straffe oss icke i din grumme vrede, men Tucte oss naadelige, oc oppeholt den gierning, som du haffuer begynt i oss, ved din naade, paa det, den gandtske Verden skal kiende, at du est vor Gud, oc