Tekstbase - kontekst

Siden dengang i Rostock da vi først gjorde hinandens nærmere bekendtskab og sluttede et trofast kammeratskab, som på grund at den svage skygge af studier i den renere literatur som du har bemærket hos mig, og i lige så høj grad på grund af den behagelige skønhed i dit stilrene sprog (som jeg beundrer ganske ubeskriveligt), og den uforfalskede troskab som du med din høje moral har knyttet så fast og ubrydeligt, mens hengivenheden stadig voksede på begge sider, er taget til i en sådan grad at den nu har nået det hellige venskabs højeste tinde, dvs. et broderligt forbund med den højeste gensidige længsel og samfølelse – siden dengang har du kun fået et enkelt brev fra mig som et ubestrideligt bevis på min respekt, min særlige hengivenhed og min langtfra dagligdags troskab over for dig, Henrik Smith, min kæreste kammerat og broder, der glimrer ved din rene litterære dannelse og høje moral. Herpå har du endnu ikke svaret med et brev (hvilket du også dårligt har haft tid til, optaget som du er af at være til nytte for den lærde republik), til gengæld har du i rigt mål svaret med dine mangfoldige tjenester (som du af et velvilligt sind og med største mulige rundhåndethed har overdænget mig med skønt jeg endnu ikke har gjort mig det mindste fortjent til det). Hertil kommer at du, for at jeg ikke – hvad der heller ikke på nogen måde faldt mig ind – med rimelighed skulle kunne klage over at der ikke var kommet nogen breve fra dig, selv om jeg så brændende ønskede det, sørgede du på en ganske forunderlig og udspekuleret måde (som din hengivelhed over for mig har lært dig) for at gøre det fuldstændig klart for mig, ganske mod min vilje, at du uden at skrive et ord ikke desto mindre havde skrevet både formfuldendt og kærligt. For da du for nylig vendte tilbage fra Leipzig, denne by hvor de tre sprog, græsk, latin og hebraisk, står i fuldeste flor, bragte du mig det dejligste brev, nøjagtig lige så elegant