Tekstbase - kontekst
Du er på side 20 af 30 sider (Side 70 i forlægget)
Document Buttons
Mens det er da forseend. De fordoms nette Lemmer
Krømp-vissner Dag for Dag til Helsoet Hierted klemmer,
Da meerer Siugdom sig som hver vel slutte kand,
Med Hoeste, Snue, Kuld og flydend-Næse-Vand.
En yndig Leffel-Svend var (som hand sagde) fristed
Af et aflefved Trold endtil hans Lemmer risted,
Hand svor ved Steen og Been kom gamle Møer ham ner,
Da issned ald hans Krop, som dog u-trolig er,
Hand skielfved som et Løf naar hun ham Haanden rekked
Og venlig talde til da blefv hand heel forskrekked.
Og inderlig bestyrt naar hand hos dennem sad,
Thi de var ligesaa som hefted Beene-Rad.
Ieg skrifver u-fortenkd, hvis denne Lefler sagde,
Naar de den beste Mad paa hans Tallerken lagde,
Da vemmed hand af Angst som Hunden ved Tobak,
Hand spyede naar at de med ham aff Kande drak.
GUNST-VÆRDE SIENEST: Begynder hand at tale,
Forlad min Dristighed du har mig at befale,
Ieg veed du est min Ven og at du taler Skemt
Hør denne Lignels' an, det Beste har du glemt.
En Mand som Døttre har foruden Gods og Penge,
Faar dennem sielden gift. En Dynge ligger lenge
For mange Folkes Dør, thi Skaren-Ager-Pak,
Paa-læsser sielden Møg for Guds-Løn og stor Tak.
Ney Dyngen blifver vel for mange Dørre ligge,
Naar Pengene slaar feyl og mand skal Vognen tigge,
Hun toppes Dag for Dag af Palter gamle Skoe,
Som jæfnlig feyes ud, det maa du sikker troe.
Saa gaar det ogsaa til med mange smuke Piger,
Dem gaar mand rund forbj til de som skattes riger,
Er Lykken en saa bljd at hun en Beyler faar,
Da sver jeg at en snes igien tilbage staaer.
Dog mange staar sig sielf i Liused, ja de bygger,
I Luften høye Slot og griber effter Skygger,
End til et rønked Skind dem giør af Verden keed,
Og Grafvens-mørke-Vraa for dennem er bereed.
