Tekstbase - kontekst
Du er på side 22 af 30 sider (Side 72 i forlægget)
Document Buttons
Nu Hiertens smuke Møer, der som I vil betragte,
Hvor høyt jeg eders Slecht min Lefve-Tid vil agte,
Da blifver I vist de som til mig Ynde bær,
Og jeg plicht-skyldig den, som eder holder kier.
Den 6. Tjd til det 30. Aar.
MAnd giør udaf et Træ, som afvidt er og kraagit,
Og tit den beste Skee, paa Bytten passer Logit,
Mand giør og mangen gang af skiden Vand en Lued,
Og herlig Post-Papir udaf en sølked Klued.
Saa kand og u-forhaabt en Pige mange gange,
Om skiønd hun Alder har en Festemand erlange,
Des vær for mangen Svend som den til Kone faar,
Som lader breede Dug før hun af Sengen staar,
Der findes ofte den som før har voren lekker,
Med Stads og Klæder-Pracht, med Knippels, Baand, og Ekker,
Af allehaande slags. Men naar hun har sat Boe,
Da merker Manden først at hand har faaet en Soe.
Som inted andet giør end ofven Benken maaler,
Med hendes brede Bag naar hun har drukked Skaaler,
Og ELSE giord Beskeed, med Peele half og heel,
Af Kardemummed Vjn fuld Sukker og Kannel.
Og er det Mandens Harm serdeles naar hans Qvinde
Paa Gaden føyter om og sielden findes inde,
Før Spise-Klokken slaaer, og hun paa Tjden ved,
At Maden ferrig er og Dugen ligger bred,
Dog skeer det neppe før end hun er keed aff Sladder,
Da kommer hun fra dem der hun stoed sist til Fadder,
Og helser hendes Mand fra PEDER PAUL og TROELS,
Strax raaber hun: Ret an i mens jeg gaar til Stoels.
Er det da vel bestilt gaar hun til Retter-Benken,
At see hvad Mad der er, snart løber hun til Skenken,
Og drikker ubetenkd en Drik som drukked var,
Ia det som for en Dag hun udi Blæren bar.
