Tekstbase - kontekst
Du er på side 23 af 30 sider (Side 73 i forlægget)
Document Buttons
Og udi hastig Trang blefv i et Beger stritted',
Til hendes Hænders Tvet som da var meged fitted,
Da skammer sig den Soe og er sit eged Speil,
Hun tier med sig self fordi hun saa greb feil.
Hun kalder paa sin Mand og hører Barnet græde,
Som nylig er begiord hun beder Manden æde,
Og tage for sig sielf. Hun løser Gluttens Svøeb,
Og spørger Pigen ad om Kornet staar i støeb,
Hun tører Glutten af og smitter hver en Finger,
Med Saften som sig da igiennem Klueden tvinger,
Saa snart som det er giord gaar hun u-toed hen,
Og setter sig til Bords. Da beder hun igien,
Den Vemme-Siuge-Mand at lade sig behage,
Udaf den Suere-Steeg hand skuld' en Mund-fuld smage,
Thi den var nydelig en Pølse uden Skind,
Skuld af ham ej som den saa hastig slugis ind.
Den Angerfulde-Mand. Hand giemmer sine Knifve,
Fordi hand ikke kand ved Bordet længer blifve,
Hand seer med stor Fortred sin Kones U-forstand,
Og Skødes-Løse-Sind som hver vel tenke kand,
Hun blifver Elle-vild sig selff til Spot og Skade,
Hun støeder Stolen om og kaster Mad og Fade,
Af Bordet med en Hast, og raaber: Slæb-hæl kom,
Gak fort du Akkermær, og giør paa Bordet rom.
Tag op hvis der er kast. Du seer jo hvad der ligger,
Fyld i dig Bærme-Røfv det andet gifv en Tigger,
Dit Kiød-Øeg ver dog snart: See hvor den Taske staar
Du Rippe-Tæfve gak før du paa Flabben faar. Butz, Batz:
Der slaaer hun løs og siger: Gak du Skøge,
Den slagne Pjge gaar, hos Manden Hielp at søge,
Naar hand med Billighed da stiller deres Strid,
Ach! da faar Pigen skyld at hun har giord en Splid,
Imellem Ecte-Folk. Omskiønd det ey er sanden,
Faar hun uskyldig skyld at holde til med Manden,
Snart har hun med et Vink og lønlig visked Ord,
Den indvied-Ecte-Seng i Tanker ureen giord.
