Tekstbase - kontekst
Du er på side 25 af 30 sider (Side 75 i forlægget)
Document Buttons
Saa snart en Hakke-Spet paa Veggen lidet Pikker,
Og Hintz den Muse-Kat sig pynter, toer og slikker,
Betyder det en Giest, hør hun et Ugle-Skrig
Og Faare-Kyllings Pip, da venter hun et Lijg.
Ia hun veed meer end det naar en ved Sengen ligger,
Da tager hun det Salt som hun af andre tigger,
Og staaer ved Sengens Foed. Der som det smelter bort,
Da er den siugis Ljfv meer end mand tencker kort.
Den fierde Maanets Dag veed hun saa vist at sige
Hvad Maren føde skal, der som det er en Pige?
Da blifver sicker nok den venstre Side trind,
Men hvis det er en Dreng faar hendis høyre Kind
Et liflig Rosens Tegn; Der efter skal mand dømme,
Og er hun Mester-klog naar mand forteller Drømme,
Seer mand sit eged Blod da har mand vundet Spil,
Gaar mand med FØRSTER om da føyes Ære til,
Har mand hafd krylled Haar da venter mand sig Glæde,
Smaa Penge giør Fortræd mand kommer til at græde,
Utallig andet meer veed hun at remse frem,
Endtil den mørcke Nat maa hende minde hiem.
Kløer hendis høyre Haand da venter hun sig Penge,
Saa snart en Edderkop monn' ofver hende henge
Da er det meget got den fører Lykken med,
Ia hun formoder sig stoer Rigdom paa det stæd.
Naar hændes Øyen kløer og kun for Øret tindrer,
Da ved hun strax om det er gaufnligt, eller hindrer,
Der som det Høyre kløer da venter hun en Ven,
Det Venstre skaffer Graad og tager Glæden hen.
Saa bister rafve gald, forstyrred, half forbandet,
Er mangen en at see, her har vi noget andet,
Som nok er Latter verd det som snart ingen veed,
Indbilder hun sit Folk, og pligter med en Eed.
Som jeg har ofte hørd. Thi bruges denne Lære,
En Torsdag maa mand ej sin Negler aff sig skære,
Langd mindre laane Ild ej heller spinde Garn,
Thi smaa-Kræ løber om det hafde hun erfarn.
