Tekstbase - kontekst
Du er på side 24 af 30 sider (Side 74 i forlægget)
Document Buttons
Den Kyskheds-faste Mand vil Ærens-Plicht forfechte,
Dog tegner hun ham op blant skødes-løse Knechte,
Og skielder ufortenkd med aaben Hals og Mund
Ubillig hendes Mand for en forlefled Hund,
Hun bluener aff Fortred, og siger: Kand du nechte
Hvis jeg har hørt og seet? Ieg achter ved en Hechte
Alt hvad du Bred-Hat svær. Gak hen til Gallens-Green
Du Guds-forgietten Krop og sver dig ej om Meen.
Sist der jeg ude var da lysked dig den Hoere,
Der staar hun. Sig nu: Ney! Ia gid den Taske toere,
I Aftes saae jeg self dig udi hendis Skiød,
Den gang af hendis Kløer din breede Ryg blef kløed.
Hvis meer er hendis Barm stod aaben som en Kippe
Paa nogen Baadsmands Brog. Paa hendis Vaartes Tippe,
Gafst du langt nøyer acht end nogen Tjd paa mig,
Fuy, ævi! skam dig nu, du bør at skamme dig.
Hun stamper Støed i Støed og raaber Sladder-hanke,
Gak for min Øyen bort. Den Næfve skal dig banke
Saa blød som Berge-Fisk for Øxen blifve kand,
Der som du nogen Tjd gaar lønlig til min Mand,
Der med er Alting vel. Hun klapper Mandens Hænder,
Og roser hendis Sind som hand end ikke kiender,
Hvad Siuger er det meer end som en Virrel-Vind,
Tenck Galde, Gift og Harm giør mange siunlig blind.
Vil Manden nyde Fred maa hand sig lade sige,
Og uden Brødes-skyld med Qvinden plat forljge,
Hun byder ham et Kys med hendis Tunge-Brodd,
Som Edder-drypped er aff Vrede-Byldens Rodd.
Her med gaar hun til Døers og ud i Naboe-Laufved,
Der sachtes hendis Sind som Bølgen udi Haufved,
Hun spaaer med Daarlighed om under seere Ting
Som hun at slutte veed aff Maanens bleege-Ring.
Hun veed hvad det betyer naar Vechter huelend tueder,
Hvorfor den store Hval af Næsen Vandet spruder,
Hvorfor en Hønne Gael, og Skader viser sig
Paa Taget hid og did Ia! meer end mesterlig,
