Tekstbase - kontekst
Du er på side 7 af 30 sider (Side 57 i forlægget)
Document Buttons
Da pønser Pjgen først paa Smycke-Tøy og Pynten,
Da lær den unge Møe først ret at kiende Mynten,
Det Æbel-Trinde-Par de Allabaster-Bryst,
Faar deres fremvext da helst naar de bliffve kryst,
En Blod-rød-Vaart-Rubin (for hvert) den samme trindes,
Bloed-renner vjser sig om Vaarterne oc vindes,
Den Floer-skær-hvjde-Hud giør Melk oc Kriden graa,
Paa Haandens-hvjde-Ryg seer mand et Himmel-Blaa,
Den Sølf-lig-glatte Hud, den dejlig-skabte-Pande,
Hvor for saa mangen en med ynskens Skib maa strande,
Beskemmer Iuelens-Snee, det Guld-Traad vundne Haar,
Indsvøbes i Papier til det i Kruser staaer.
Den Lillie-hvjde-Kind hvor paa Naturen planter,
En dejlig Rosens-Tryk, de Øynes Deamanter,
Faar da først yndens-Prjs. Ret som Coral oc Ribs,
Er hendes Læbers-Pract oc Halsen som en Gibs,
Naar Munden lukkes op da siunis hændes Tænder,
Som drejet Elffenbeen. De Bomuld-bløde Hænder,
Er som en Hermelin. De Arm' er og saa myg,
At hvo dem en gang føl maa blifve leffel-siug,
Forundre maa mand sig naar mand kun ret betrachter,
Den mer' end skønne-Haand som hver Mands Siun forpachter,
Det rette Siæle-Pant er som et Sølff saa glat,
Paa hendes Finger' er for Negle Perler sat. Den
Ranke-halfve-deel af Ljfved blifver pjned, Med Klæder.
Hvo det seer sver at de paa er klined,
Den Blomster-bløde-Bug, er som en Eeder-Dun,
Hvo der til ey har Lyst? Er vist nok en Kapun!
Naar hun saa voxen er? Da merker mand først Moedet,
Naturin kriller da med Ynsk-Begier i Bloedet.
Om hendis Ungdoms Tucht ey hafvde voren streng?
Da kom hun neppe Møe til hendes Brude-Seng,
Men Dyden raader aff. Fra saadan Ondskabs Laster,
Den volder at hun ej et leffel-Øye kaster,
Paa nogen Hoere-Buk som efter Ærens Krantz,
Ønsk-trachter, siunlig-blind i Venus-Leffel-Dantz!
