Tekstbase - kontekst

Ærbødigst beder jeg, at det mig maa tilsteedis I Sted for Roes, at her udaf mig meget bedis: Jeg ikke kand der med at føre meget frem, Vel-ædle Biscop jeg vil ønske saa for dem: GUd glæde Hannem (hvo vil ikke sige dette) Som kand med Glæde GUds, og Kongens Hierte mætte! GUd tage hannem i sit Hierte, som saa kand Indtage Hiertet! Hvo kand treffe det, som hand? Som Engle-fryde-koor i Himmel-sale klinger, For KINGOS Siunge-koor i Jordedale springer Saa Hiertet op og need. Hvem ey beveges her, Et Hierte, troer jeg, af Steen hand i sig bær. For søde Melodiêr, for Indfald meer end søde, Som alle Steder os i Siunge-kooret møde, Gid vor Vel-ædle Bisp i mange Tjder maa En Sødhed udaf all Lyksalighed opnaa! GUd gifve det maa gaa vor sødest Arfve-Konge, Som Hiertet ønsker med Vel-ædle Biscops Tunge! Vel-ædle Biscop gid hand saae og her for sig Mit Hierte, som det er ræt ønske-fuld i mig.

Jens PederssønEvangelii Tienere til Dalumog Sanderum i Fyen.

Antistes venerande, cohors, dum cantica profers, Laudes decantat devenerata tuas. Regis ad exemplum totus componeris ipse Psalmis Isæi palma daturq; tuis. Dictus Rex Psalmos scribit, qvos cantat Asaphus; Psalmos, qvos scribis, Rex canit ipse tuos.

Idem Posuit.