Tekstbase - kontekst
Du er på side 49 af 110 sider (Side 217 i forlægget)
Document Buttons
Jeg af mig selv vaar slæt fortabt, Naturens Synde-plette I Moders Liv kom mig oppaa Og smitted, før jeg Solen saae, Med mange skamfuld Spette.
4.
Dog toode du mig af mit Blood
Med Blodet af din Side,
I Daabens hellig Rense-flood,
De Klæder vaar saa hvide,
Som du paa mig i Daaben bandt,
Med Naader i hver Søm og Kant
Til hellig Prunk at slide.
5.
Mens ach! Gud bedre mig saa sandt!
Mit Himmel-rene Klæde
Jeg ey forvaret hâr saa grandt
Fra Synds urene Sæde,
Jeg mangen haanlig Synde-plet
Har jo der paa med Vidskab sæt,
Blant Verdens skidne Glæde.
6.
Den dyre Troskabs Eed og Pagt,
Som jeg min Gud har sooret,
Jeg lidet taget hâr i agt,
Men ofte mig har mooret
At spille med hans Pagtis Baand,
Og derfor er nu Siæl og Aand
Med Smerte giennem-booret.
7.
Ach! Hierte Gud, hvad hâr du ey
For min skyld vildet giøre,
