Tekstbase - kontekst
Du er på side 16 af 20 sider (Side 30 i forlægget)
Document Buttons
quod de hac stella supra infallibilibus demonstrationibus, contra omnium Philosophorum sententias et decreta, probauimus: longe minus impossibile et absurdum censebitur, hanc ipsam nouam stellam, aliquam alterationem magnitudinis et coloris admittere. Imo vero, quemadmodum illa aliquando in cœlo, præter communes Naturæ Leges extitit, ita etiam si in eodem aliquando, contra easdem Naturæ Leges conspicj (vt credibile est) desinat, non video, quid priori, hinc magis absurdum consequatur.
ETSI de effectibus huius stellæ aliquid certj constituere longe superet Astrologiæ metas, et verisimile sit, Deum, maius quippiam per hanc, mundo ostendere, quam beneficio vllius scientiæ Physicæ a quouis mortalium præsciri possit: tamen breues coniecturas ab Astrologiæ fontibus petitas subiungam, quatenus nonnulla huius artis beneficio præsciri possibile est, et mihi cognita pro temporis breui occasione in mentem veniunt: nihil hac in parte derogantes Theologorum, vel aliorum quorumuis sententiæ, nec nostras coniecturas pro Edictis prætoriis aut oraculis vendentes. Verisimile est autem, quemadmodum huius stellæ miraculum, præ omnibus, quæ a mundj exordio facta sunt, est rarissimum et maximum: sic etiam rarissimos et maximos habituram hanc stellam effectus. Quapropter illam plus ostenti habere iudico, quam vlli superiorum Planetarum congressus, etiam illj, quos vocant maximos: aut vllæ luminarium quantæcumque eclipses: vel vllæ aliæ, quouis modo stellarum in cœlo congressus aut configurationes. Hæc enim omnia, etsi magnas in hunc inferiorem mundum habeant potestates, vt indies veri experiuntur Artifices: tamen, quia crebrius fiunt, et naturali ordine, non tantas habere possibile est significationes, quantas hæc recens nata stella, quæ præter omnem Naturæ ordinem, nunc primum in cœlo extitit, omnesque reliquas fixas, sua magnitudine et luminis fulgore plurimum exuperat. Qui vero et quales futuri sint huius stellæ effectus, admodum difficile est ex Astrologiæ fundamentis indagare. Hæc enim Ars, ex multiplici, et raro fallenti experientia, suas constituit Conclusiones, nec nisi semel, tempore Hipparchi factum esse legimus, quod noua in cœlo prodierit stella. Vnde ab experientia, iudicium hac in re petere, ambiguum peneque impossibile est. Verisimile tamen esse iudico, quod veluti circa Hipparchi tempora, qui floruit iuxta annum mundj 3840, ante Christum
(hvilket vi har bevist ovenfor med ugendrivelige beviser, stik mod alle filosoffers læresætninger og udsagn), vil det regnes for langt mindre usandsynligt og absurd, at denne nye stjerne skulle undergå en forandring i størrelse og farve. Ja, hvis denne stjerne, der engang er opstået på himlen uden for de almindelige naturlove, på samme måde engang i strid med de samme naturlove skulle holde op med at kunne ses på himlen (hvilket er højst sandsynligt), kan jeg ikke se, hvorfor der heraf skulle følge noget, der i højere grad strider imod det første.
Ganske vist går det langt ud over astrologiens mål at fastslå nogen form for kendsgerninger vedrørende virkningerne af denne stjerne, og det er sandsynligt, at Gud hermed vil åbenbare noget meget større for Verden, end noget menneske kan vide på forhånd med hjælp fra nogen form for naturvidenskab. Alligevel vil jeg tilføje nogle kortfattede formodninger, som jeg har uddraget af astrologiske kilder, fordi det med hjælp fra dette fag er muligt at vide ikke så lidt på forhånd, og fordi jeg i det korte tidsrum er blevet klar over en del. Jeg vil ikke på nogen måde sætte teologernes eller nogen som helst andres opfattelse ud af kraft og vil ikke sælge mine formodninger, som var de en prætors edikter eller sikre spådomme. Det er dog højst sandsynligt, at lige så vel som miraklet med denne stjerne er det største og mest sjældne af alt, hvad der er sket siden Verdens begyndelse, så må denne stjerne også have de største og mest sjældne virkninger. Derfor mener jeg, at den må have en større åbenbaring i sig end nogen planetkongres, selv dem man kalder de største. Det gælder også formørkelser af et hvilket som helst himmellegeme og enhver anden form for stjernekongres eller konfiguration på himlen. Alle disse har ganske vist stor magt over denne nedre verden, som de sande videnskabsmænd konstaterer dagligt, men da de optræder hyppigere og i naturlig orden, kan de umuligt have lige så stor betydning som denne nyfødte stjerne, der nu for nylig er opstået uden for naturens orden, og som langt overgår alle andre fiksstjerner med sin størrelse og lysstyrke. Det er imidlertid overordentlig vanskeligt på grundlag af astrologien at undersøge, hvad og af hvilken art denne stjernes fremtidige virkninger vil være. Dette fag grunder nemlig sine slutninger på en mangfoldig og sjældent vildledende erfaring, og kun én gang tidligere, på Hipparchs tid, læser vi, at der er opstået en ny stjerne på himlen. Det er derfor usikkert og nærmest umuligt at bedømme denne sag ud fra erfaring. Jeg regner dog følgende for sandsynligt: På Hipparchs tid (hans floruit var omtrent år 3840 efter Verdens skabelse,
