Du er her: Forside Tekstbase Tycho Brahe: De nova stella (1573) Tycho Brahe: De nova stella (1573), Side: 17 (31 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 17 af 20 sider (Side 31 i forlægget)

Tycho Brahe: De nova stella (1573) - LATIN Tycho Brahe: De nova stella (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

annis fere 125 (quemadmodum ex obseruationibus ab eo factis, et a Ptolomeo citatis colligitur) paulatim post eius stellæ apparitionem, quam obseruauit dictus Hipparchus, mirabiles contigerunt, tum in populo Dej, tum in vniuerso orbe habitabilj mutationes: ita hisce similiter temporibus, fatales ingruere periodos, non est dubium.

In populo enim Dej, cœpit lux veræ doctrinæ paulatim deficere, et ab ingratis Iudæis negligi atque conculcarj. Exortæ sunt tum, sectæ illæ tres, Pharisæorum, Essæorum et Saducæorum. Concertabant inter se summj Pontifices, non largitionibus ac ambitione tantum, sed et sanguine atque cæde, pro aris et summo Pontificatu obtinendo, vt ex historia istius Iohannis apparet, qui a fratre, hac de caussa, in ipso templo occisus est. Paulo post, sceptrum etiam amisit Ianna Hyrcanus, vltimus ex tribu et domo Dauid: et secutæ sunt passim horrendæ clades et funestæ lanienæ, ciuiles et externæ, vsque dum gregem suum pusillum, tum temporis in oppido angustum redactum, Dux de Bethlehem ciuitate Iuda inuisit, et oriens ex alto Stella Iacob, de qua Bileam vaticinatus erat, Lux vera toti orbi salutaris, illuxit: quam duce stella, Magi inuenerunt, et sublato postea interstitio, Iudæi pariter atque Gentes micantem conspexerunt.

Circa hæc etiam tempora, in Rebuspub. passim magni cœpere motus. Græcorum Monarchia, crebris bellis, tam externis quam ciuilibus labefactarj, et imperium Romanis indies magis magisque acrescere cœpit, donec imperij fines Orbis in Vrbe forent: sic etiam hanc stellam, quæ nostra ætate prodijt, maximam Reipublicæ mutationem, aliumque imperiorum et regnorum statum sequentibus aliquot annis præsignificare iudico: præsertim quia hæc stella incidit in completam ferme periodum omnium Trigonorum totius zodiaci. Nam post annos abhinc decem, congressus superiorum planetarum, præ cœteris maximus, in extremitate Piscium, finem imponet Trigono aqueo, vnaque omnium aliorum circuitum (qui vix octingentis annis absoluitur) claudit, et nouum Trigonorum principium, ab Ariete, in ignea Triplicitate incipiet. Quapropter hæc recens nata stella, cum sequenti Trigonorum nouo exordio plurimum conspirabit, idque eam præsertim ob causam, quia locus stellæ respectu polorum mundi, in initium Arietis incidit, quo etiam in loco nouum Trigonorum exordium (vt dixi) celebrabitur. Quantæ igitur hinc portendantur Imperiorum et Monarchiarum, omniumque statuum per vniuersum orbem, immutationes, huius artis periti facile intelligunt. Quod vero hæc stella, quo ad polos mundi in principium Arietis, locum æquinoctialem, totiusque zodiaci nouum exordium, prope circulum, quem colurum æquinoctiorum vocant, incidat, post varios et graues tumultus variasque omnium rerum in mundo immutationes, nouum quendam et diuersum a prioribus Monarchiarum

ca. 125 f.Kr., som det fremgår af hans observationer og af Ptolemæus’ citater), skete der kort efter denne stjernes tilsynekomst (som den førnævnte Hipparch observerede) mirakuløse forandringer både blandt Guds folk og i hele den beboede verden, og på samme måde vil der utvivlsomt i disse tider indtræffe skæbnesvangre perioder.

For blandt Guds folk begyndte den sande lærdoms lys så småt at blegne og at blive ringeagtet og nedtrampet af de utaknemmelige jøder. Der opstod på det tidspunkt tre sekter: farisæernes, essæernes og sadukæernes. Ypperstepræsterne lå i indbyrdes stridigheder om altrene og om at opnå embedet som ypperstepræst (og det var ikke blot med bestikkelse og politiske fif men også med blodsudgydelse og mord), sådan som det fremgår af historien om den Johannes, der af den grund blev dræbt af sin egen bror i selve templet. Kort tid efter mistede Johannes Hyrkan (den sidste af Davids stamme og hus) sit scepter. Der fulgte nu overalt frygtelige myrderier og afskyelige nedslagtninger både blandt borgerne og i felten, indtil Føreren fra Bethlehem i Juda rige besøgte sin lille flok, der på det tidspunkt var klumpet sammen i byen, og dukkede op fra det høje som den Jakobs stjerne, Bileam havde spået om, og strålede som det sande Frelseslys for alverden. Med stjernen som fører fandt magerne dette Lys, og senere efter nogen tid så både jøder og hedninger den glimte.

Omtrent på denne tid begynde der i alle stater at ske store forandringer. Grækernes eneherredømme begyndte at vakle i mange krige, både indre og ydre, og Romerriget voksede støt dag for dag, indtil imperiets grænser i Rom blev lig med verdens grænser. På samme måde vil efter min mening også den stjerne, som er opstået i vor tid, varsle en stor statsomvæltning og en anden stilling for kejser- og kongeriger i de kommende år, særligt fordi denne stjerne indfandt sig ved en næsten fuldendt periode af alle trigoner i hele Dyrekredsen. For ti år fra nu vil kongressen af de store planeter, den ubetinget største, gøre en ende på vandtrigonen i den yderste ende af Fiskene og samtidig slutte alle de andres omløb (som afvikles på godt 800 år), og den vil fra Vædderen indlede en ny begyndelse på trigoner, i ildtreheden. Derfor vil denne nye stjerne i høj grad virke sammen med den nye begyndelse på den kommende trigon, særlig fordi stjernens position i forhold til verdenspolerne falder i begyndelsen af Vædderen, hvor den nye trigonbegyndelse som sagt skal fejres. Hvor store forandringer i kejser- og kongeriger, ja i alle stater på hele kloden den forudvarsler, kan den erfarne i denne kunst let se. Eftersom denne stjerne optræder netop dér i nærheden af Verdens poler, ved begyndelsen af Vædderen, jævndøgnspunktet og hele Dyrekredsens nye begyndelse nær ved den såkaldte jævndøgnskolur, synes det ud fra denne positions iboende kraft og særlige natur klart, at den efter forskellige alvorlige omvæltninger og forskellige forandringer af alt i hele verden må varsle om en eller anden ny og fra de tidligere helt forskellig