Tekstbase - kontekst
Du er på side 18 af 20 sider (Side 32 i forlægget)
Document Buttons
statum, tum etiam Relligionis et Legum aliam administrationem portendere, ex loci ipsius insita vi et peculiari natura videtur.
Quantum vero ad ipsius stellæ naturam attinet, quoniam ab initio, Iouis amicum lumen æmulabatur, idcirco in initio etiam suorum effectuum, læta et prospera omnia spondere videtur, rerumque e terra crescentium et vsibus humanis aptarum, vberem promittit copiam: tum etiam animantium salubritatem, et aëris lætam amænitatem, pacemque et concordiam. At quoniam, in medio, in rutilantem Martis feruorem degenerauit, post hæc læta et auspicata initia, subsecuturas minatur ingentes clades et calamitates, quales Martis virulentum sidus, mundo peculiariter influit, vt sunt bella, seditiones, captiuitates et mortes principum, regnorum et vrbium depopulationes, tyrannides, violentiæ, iniuriæ, incendia, homicidia, rapinæ, latrocinia, et his affines calamitates. In aëre vero siccitates, flagrantes æstus, metheora ignita, atque hinc morbi pestiferi, et anhelantj veneno serpentes, atque his similia. In fine vero, ex Saturnia natura, et lucida albedine, portendit angustias, mærores, mortes, carceres, omniaque inauspicata et funesta.
Quia vero momentum, quo hæc stella primum apparuit, sciri non potest, nec ex siderum positu, qui tunc erat, more Astrologorum, iudicium fieri: tentabimus proximum quiddam, ex positu siderum, qui tempore Nouilunij proxime antecedentis stellæ apparitionem extitit: idque exemplo Halj commentatoris Ptolomej, qui idem in Cometa, cuius initium scirj non potuit, factitauit. Sequitur igitur figura cœlj et siderum qualis fuit in Nouilunio diei 5 Nouembris. Nam circa id tempus, vel non longe ante aut post, stellam primum apparuisse existimo. Nobis enim, vt ab initio testatus sum, primum die 11 Nouembris conspecta est: an vero aliquot prius diebus fulserit, quoniam in nostra Regione dies illj nubibus obductj, Siderum aspectum prohibebant, apud me incertum est: non tamen vltra biduum vel triduum ad summum prius extitisse opinor.
Dominatorem in hac cœli configuratione constituo Martem. Is enim in loco luminarium Carpentum, in angulo sequente Exaltationem, in Horoscopo insuper et cœli medio cardine Triplicitatem obtinet, et cum ♄ in receptione domicilij, per ⚹ quoque aspectum existens, non longe ab angulo occidentis, qui proxime luminarium coniunctionem sequitur, remouetur: et ipsa stella, cum initio Arietis, eius domicilio et Carpento, Meridianum cœlique culmen attingit. Vnde tot concurrentibus causis, non dubium est, Martem in hac cœlj figura prærogatiuas partes obtinere. Adde quod omnes reliqui Planetæ in ipsius domibus ♈ videlicet et ♏ reperiantur, excepta sola Venere, quæ in Libra, ipsi, quadrata radiatione associatur: ipse vero Capricornum propriam Exaltationem possidet.
status for kongerigerne og en anden styreform for religionen og lovene.
Det følgende vedrører stjernens natur. Eftersom den fra begyndelsen efterlignede Jupiters venlige lys, synes den derfor også ved begyndelsen af sine virkninger at forudsige alt godt og lykkeligt, og den lover rigelige mængder af de afgrøder, som vokser på marken til gavn for menneskene, endvidere sundhed for alt levende, en behagelig luft, fred og fordragelighed. Men eftersom den i den midterste fase svækkedes til Mars’ rødlige glød, vil den efter denne glædelige og lovende begyndelse senere i særlig grad påvirke kloden med umådelige ulykker og katastrofer svarende til Mars’ giftige stjerne, dvs. krig, oprør, tilfangetagelse af og drab på statsledere, plyndring af lande og byer, voldsherredømmer, grusomhed, uret, brand, mord, plyndring, røverier og tilsvarende ulykker. I luften vil der optræde tørhed og brændende hede, ildmeteorer og derfor pestagtige sygdomme, foruden giftspyende slanger og andet af den slags. Til sidst varsler den – ud fra Saturns natur og dens lysende bleghed – hårde tider, sorg, død, fængsel og alle mulige ulykkelige og sørgelige ting.
Man kan dog ikke vide, på hvilket tidspunkt stjernen først viste sig, og det kan heller ikke på astrologisk vis afgøres ud fra himmellegemernes daværende stilling. Vi vil derfor forsøge en tilnærmelse ud fra himmellegemernes stilling ved nymåne udmiddelbart forud for stjernens tilsynekomst. Det sker med Ptolemæus-kommentatoren Halus som forbillede: han gjorde det ofte ved en komet, hvis begyndelse man ikke kunne kende. Der følger nu en tegning af himlen og stjernerne, som den var ved nymåne den 5. november. For omkring det tidspunkt (eller ikke længe før eller efter) mener jeg, at stjernen viste sig for første gang. Vi så den nemlig, som jeg har forklaret i begyndelsen, første gang den 11. november. Jeg skal ikke kunne sige, om den har skinnet nogle dage før, fordi det havde været overskyet på vore kanter, hvilket forhindrede observation af stjernerne. Men jeg tror ikke, at den kan have vist sig mere end to eller højst tre dage før.
Jeg antager Mars som hersker i denne himmelkonfiguration. Mars har nemlig på lysenes plads Vognen, i det følgende hjørne ophøjelsen, i horoskopet og i Himlens Midterakse når den endvidere Treheden. Sammen med Saturn i husets indgang er den, også gennem sekstilen som aspekt, ikke langt fra det hjørne i occidenten, som følger lige efter lysenes konjunktion. Selve stjernen når meridianen og zenit sammen med begyndelsen af Vædderen, dens hus og Vognen. Derfor er der med så mange samstemmende årsager ingen tvivl om, at Mars har den altdominerende indflydelse i denne himmelfigur. Hertil kommer, at alle de øvrige planeter findes i dens huse, dvs. Skorpionen og Vædderen, lige med undtagelse af Venus, som i Vægten slutter sig til den i kvadratur. Selv har den Stenbukken som sin ophøjelse.
