Tekstbase - kontekst
Du er på side 10 af 17 sider (Side 154 i forlægget)
Document Buttons
Adde, quòd et Phoebum radii Jovis inde benigni
Excipient, qui nos prole beare volent.
Quid dicam? Genesis nostra et sub tempore eodem
Ad Veneris radios te quoque Luna movet.
Mox Venus ipsa Jovis sidus quod præsidet almo
Hîc benè conjugio gestit adire Patris.
Quàm benè utrinque cadit sub idem directio tempus,
Aspirant thalamis sidera ubique piis.
Quin mihi Saturnus Venerem sat fixit in ipso
Quo satagunt ambo sceptra tenere loco.
At timeo ne sede cadens (sed Sole receptus)
Hanc nimiùm radio figat ab opposito.
Hinc mihi tot forsan, quot castum propter amorem,
Perfero languores, tristitiæque fluunt.
Jupiter ast moderans loca, quæ tribuêre periti
Conjugio, in proprio limine faustus agit.
Sol, quem Fæmellis perhibent signare maritos,
Adjuvat hunc flammis irradiatque bonis.
Ille etiam signo, quod habet tibi Septima, gaudet,
Septima Conjugiis ritè dicata domus.
Auguror et placidos et lætos hinc Hymenæos,
Acceleres sacras ô Hymenæe faces.
Sepone invidiam, utque tuo mox nomine gaudens,
Ô Erycina Venus, des Ericina vocer.
Adde, Planeta quòd elatus vel sedibus altis,
Vel residens propriis bis mihi binus adest.
Nec me perpetuis patietur fluctibus abdi,
Tandem etiam nobis tempora Veris erunt.
Nil mirêre tamen, quòd coelum et Sidera pando,
Utpote Fæmineo quæ minus apta colo.
Sum quoque, si nescis, præter muliebria dona,
Astrologa, id propter dicor et Urania.
Sidera suspicio, Genesesque recludo, nec istud
Contribuit frustrà nomen Apollo mihi.
Tuque velut quæ prona videns, hanc expetis artem,
Quæ terrâ effossis rebus anhelat opes:
Sic ego, sic sursum, quæ sunt coelestia specto,
Ars mea (condones) celsior arte tuâ est.
- Og
sidst men ikke mindst: fra samme sted indfanger Jupiter med sine stråler også
Phoebus:
Et venligt blik, der lover at velsigne os med afkom.
Hvad er nu det? Mit eget horoskop lader også, på den samme tid,
Månen bevæge sig mod Venus stråler.
Og snart vil også Venus selv bevæge sig imod sin fars, Jupiters, tegn,
som her står for det milde ægteskab.
Tænk at en direktion på samme tidspunkt falder så belejligt hos os begge!
Ja, alle vegne peger stjernerne på helligt ægteskab!
Ovenikøbet har Saturn hos mig befæstet Venus på det sted
hvor begge ivrigt ønsker herredømmet.
- Til gengæld er jeg bange for at han i faldet fra sit sæde (omend til Solens
tegn)
skal holde hende alt for fast med sin opposition.
Heraf udspringer sikkert al den tomhed og bedrøvelse
jeg tåler for min trofaste kærligheds skyld.
Men Jupiter er herre over stedet som de lærde knytter ægteskabet til,
han står så mild og venlig i sin egen bolig.
Og Solen, der hos kvinder siges at markere ægtemanden,
den støtter ham, den sender gode flammer mod ham.
Samtidig glæder den sig over tegnet der hos dig står i syvende hus
- det hus der er helliget ægteskabet.
Jeg spår heraf et både lykkeligt og fredfyldt bryllup.
Åh, Hymenæus, lad snart dine hellige fakler lyse.
Og Venus, læg misundelsen til side, skænk mig din lykke:
Venus fra Eryx, lad mig blive Eriks!
Ud over dette har mit horoskop to gange to planeter
der enten står ophøjet, højt på himlen, eller i eget tegn.
Det uvejr der har grebet mig vil ikke vare evigt
- også for os blir det engang omsider vår.
Nu må det ikke undre dig at jeg fortolker stjernerne og himlen
- som om jeg havde mindre evner ved en væv end andre kvinder.
Skulle du ikke vide det, er jeg - ud over mine kvindelige gaver -
tillige astrolog, og derfor kaldes jeg Urania.
Jeg gransker stjernerne og tolker horoskoper,
så det var ikke uden grund Apollo gav mig dette navn.
Du ser kun det der ligger for din fod, din kunst er den
der halser efter skatte ved at grave ned i jorden.
Jeg derimod ser op, op mod det himmelske,
min kunst - tilgiv jeg siger det - er højere end din.
