Tekstbase - kontekst
Du er på side 9 af 17 sider (Side 152 i forlægget)
Document Buttons
Ipse etiam in propriâ feliciter æde locatus,
Et Lunam aspiciens, promovet Artis opus.
Scilicet hoc unum longi est Solamen Amoris,
Ut tua Penelope tela retexta diu.
Nec placet in signo tibi quòd saltem unicus Erro,
Hospitium fixo, Marsque malignus, habet.
Culmine tecta cadens malè quique inimica subintrat,
Quin mihi sic etiam Mars inimice cadis?
Hoc habeas solido quicunque inimicus amori es,
Spero quòd hinc nostris hostibus omen erit.
Et licet est fixum Martem quo Corniger abdis
Hospitium, tamen id vix placuisse potest.
Aversum à proprio est, simul hîc nocet ille Dianæ,
Pronuba quæ Tauri scandere tergus avet.
Et licet alternâ juvet hanc quòd sede recepit;
Attamen his obstat plùs Duodena domus.
Mars igitur valeas, alibi infortunia figas,
Nunc, quæ agitas, non vult Cornua noster amor.
Falcitenens potiùs validos benè firmet amores,
Is quamvis etiam dicitur esse malus:
Non tamen esse malum Mystes Ægyptius olim
Credidit, hunc habuit sed potiore loco.
Esse bonus nobis poterit, sublimior extat,
Inque Jovis Solio, vix mala blandus agit.
Cuius ad aspectum (licet haud bona quadra putetur
Est mage Sextilis) applicat alma Venus.
Est mihi, sitque bonus precor, et te figere possit,
Ut tuus in nobis perpetuetur Amor.
Non tamen ut fixus maneas ubicunque moreris,
Te revocet potiùs quæ cita Luna pede est.
Ad cuius radios pergit Venus alma, quadrati
Sint licet, evadunt ex brevitate boni.
Tunc simul ipsa Jovis, qui Conjugialia curat,
Sextilem intuitum (Lux benè fausta) petit.
Hinc ego concipio spem firmam, nocte quòd ista
Monstrabit thalamis tæda cupita viam.
Cypria nam maribus, Juno et quoque pronuba fertur,
Conjugiumque illis signat Amoris opus.
Han selv er
lykkeligt placeret i sit eget tegn,
hvor han, med sit aspekt til Månen, gavner videnskaben.
- Og videnskaben er det eneste min kærlighed i al den tid har kunnet finde trøst
i,
ligesom den væv hvor du, Penelope, så tit begyndte forfra.
En anden ting jeg ikke holder af er at kun én planet
- og det den onde Mars - hos dig har taget ophold i et fast tegn.
Han er i fald fra toppen, netop inde i en fjendtlig bygning.
Mars, er det også mig du falder så uvenligt for?
Den slags bør hænde alle fjender af den sande kærlighed.
Jeg håber det er vores fjender varslet gælder.
Og skønt det tegn Mars står i hos den hornede er fast,
kan det alligevel næppe glæde nogen.
Ikke blot vender det sig væk fra Mars' eget tegn, det lader ham også skade
ægteskabets gud Diana,
der netop higer mod på at stige op på Tyrens ryg.
Og skønt det gavner hende at de sidder i hinandens tegn,
gør dog det tolvte hus dem begge større skade.
Så derfor, Mars, forsvind! Gør dine ulykker stabile andetsteds!
De horn du truer med vil vores kærlighed slet ikke vide af.
Nej, seglbæreren, snarere, skal styrke vores sunde kærlighed.
Ganske vist regnes også han for ond,
men en ægyptisk myste har for længe siden ment han ikke var det,
og burde holdes højere i ære.
Han kan godt være god mod os: han står ret højt på himlen
og i Jupiters højsæde - dér er han mild, dér gør han næppe skade.
Den milde Venus lægger sig i et aspekt dertil
- og nok er kvadraturen ikke venlig, men den er også nærmere sextil.
Mod mig er han god - han skal være god, og skænke dig den fasthed
der gør din kærlighed til mig bestandig.
- Dog ikke sådan at du sidder fast hvor du end er,
nej, snarere skal Månen, der er rask til bens, få dig tilbage.
Den milde Venus skynder sig mod Månens stråler,
i kvadratur godt nok, men varigheden er så kort at det vil ende godt.
Samtidig møder hun et blik fra Jupiter (som styrer ægteskabet)
i en sekstil - et lys der bringer lykke.
Det giver mig sikkert håb om at den nat vil komme som vi længes efter,
hvor bryllupsfakler viser vejen til vort brudekammer.
For mænd kaldes Cypria nemlig for ægteskabsstifter, og Juno det samme,
med disse to anviser kærligheden derfor vores bryllup.
