Tekstbase - kontekst
Du er på side 6 af 17 sider (Side 146 i forlægget)
Document Buttons
Ingenitusque velut calor et moderatus et udus,
Maturat partum dum fovet igne levi.
Sic etiam lapidem liquido lenique calore
Naturæ ad normam, quá datur arte, fovent.
Alterat augendo ut formam, mutatque colorem
Infans claustra tener dum genetricis habet. .
Haud aliter Lapis hic crescit variatque colores,
Fomenta Athânor debita quando regit.
Ut Lucina suos dat adhuc à matre rubentes,
Et teneros foetus crescere lacte facit;
Sic rutilans fulget jam natus Chimicus Infans,
Fermentoque suo crescit, et auctus abit.
Utque alios iterum natus progignit adultus,
Sic Lapis hic sobolem multiplicare potest.
Quàm benè conveniunt nostris ista omnia Votis,
Quique operi arcano competat Hortus adest.
Non qui pestiferos foveat, vigilesque Dracones,
Et terræ in proprias monstra parata neces:
Naribus aut Tauros spirantes undique flammas,
Vel Medæa tuâ mixta Aconita manu.
Brachia sint angues mutuis circumdata collis,
Terrigenas acies terrea vasa putem.
Si collisa cadant, minima est jactura; Bovesque
Ipsi erimus juncti conveniente jugo.
Æstus et ira absint, proque herbis grata nocivis
Hortus, qui tribuat Pharmaca, noster erit.
Sensus at (ut perhibent) si fortè his mysticus insit,
Pandere et hunc nobis difficile esse nequit:
Tu modò, mi Titan, patrias te confer in oras,
Aspirent Votis Ventus et Aura meis.
Tunc benè nota Redux intrans Pomaria, cernes
Quàm locus híc aptus sit tibi, quamque mihi.
Hîc simul occultum, junctis modò viribus optes,
Artis ut auriferæ conficiatur opus.
Intereà votis, quæ nunc mihi sola supersunt,
Orabo Superos, ut tibi adesse velint.
Utque brevi incolumis (modo ferre negotia possint
Quæ versas manibus) restituâre mihi.
Non etenim cupio festinus quòd tibi damno
sit reditus, quia me nil tua damna levant.
Ganske som fostret modnes i sin egen jævne, våde varme
- en sagte ild der holder barnet lunt -
således giver de også stenen en let og fugtig varme
efter naturens forskrift, så præcist som muligt.
Som barnet skifter form og farve, mens det
som ganske lille vokser til i indelukket hos sin mor,
præcis sådan skal stenen vokse til og skifte farve,
når blot den får den rette varme i en athanor.
Ligesom Lucina bringer sine børn til verden ganske røde
for så med mælk at lade det spæde afkom vokse til,
således gløder det nyfødte kemiske barn helt rødt,
for derpå med ferment at blive øget og forstørret.
Og som et barn, når det blir voksent, selv kan avle nye,
sådan kan også denne sten formere sig.
Alt dette stemmer jo nøjagtig overens med mine ønsker!
Og dertil kommer haven, der er velegnet til dette hemmelige værk
- selvom den ikke huser dødsensfarlige, årvågne drager
og jorduhyrer, rede til at udslette hinanden,
tyre hvis næsebor spyr ild til alle sider
eller de gifte du, Medea, egenhændigt blander.
Slangerne kan være vores arme når vi slynger dem om halsen på hinanden,
hærskarerne der fødes op af jorden, det kan være urtepotter
(hvis de skulle gå i stykker er der ingen skade sket),
og okserne det er os selv, når vi er knyttet sammen af et fælles åg.
Bort med al had og ondskab, bort fordærvelige urter,
i stedet kan min have
producere lægeurter.
Og hvis der, som de siger, er en mystisk mening bag alt dette,
vil det vel heller ikke være svært for os at finde den.
Min Titan, du skal blot begive dig hjem til fædrelandet,
(gid blæst og vind vil støtte mig i mine ønsker!)
og når du kommer hjem og træder ind i den velkendte æblehave,
da vil du se hvor velegnet et sted det er for netop dig og mig.
Hér kan du håbe på - men kun hvis vi forener vores kræfter -
at guldfremstillings-kunstens hemmelige værk kan gennemføres.
Men indtil da er bønner alt jeg har tilbage
jeg beder til guderne at de vil stå dig bi,
jeg beder til at jeg snart får dig tilbage, uskadt,
(- men kun hvis det er muligt for de mange sager du har mellem hænderne).
Jeg ønsker ikke en forhastet hjemkomst, der gir dig problemer:
Dine problemer trøster ikke mig.
