Tekstbase - kontekst
Du er på side 8 af 17 sider (Side 150 i forlægget)
Document Buttons
Me priùs, hanc habeant, quotquot petulanter amasti,
Aut obiter si quam nunc quoque forsan amas.
Ista licet de te malè non ego suspicer unquam,
Ast aliis dubium vestra libido movet.
Te procul ex oculis, quæ distas, scilicet, unam
Absens, tamque diu, tamque remotus amet?
Quid faciat quæso longinquis deses in oris,
Qui Paris alter ut est, nil nisi amare potest?
Crede peregrino captivus amore tenetur,
Quænam illa Urania est forsan, et unde rogat,
Sic ajunt; surdæ at frustrà mihi talia narrant,
Et surdam et cæcam me facit Arctus Amor.
Quicquid at his poterit (me non credente) subesse,
Ipsa etiam leviùs sit levitate precor.
In vacuas Stilbon pennis diventilet auras,
Inque maris bullas efflet id omne Venus.
Vos duplices Gemini vanum hunc dissolvite amorem,
Sub duplici et ficto corde sit iste velim.
Lumine quique suo citò detegit omnia Phoebus,
Te prodat, casto si quâ in Amore noces.
Me sed fixus amor, (si quid tibi sidera fixi,
Si quid perpetui contribuêre) juvet.
Hunc Jovis intuitus quinta de cuspide firmet,
Jupiter es constans, Quinta es amica domus.
Displicet invisæ constringi Virginis astro,
Vosque premi opposito tardigradoque Sene.
At mihi Virgo favet, nostro quia fulsit in ortu,
Heu nimiùm nobis forsitan illa favet.
Perpetuò est sterilis, sterilem quoque transigo vitam,
Virgo nec ulla parit, nec vidua ulla parit.
Artibus at facit oblecter, velut altera Pallas,
Mercuriique sacris Ingeniosa litem.
Nej, den skal ramme alle dem du før min tid
har kastet din lidenskab på,
eller hende du har en tilfældig affære med for tiden, hvis der er sådan en.
- Ja, jeg kunne aldrig selv mistænke dig for den slags,
men dine drifter vækker skepsis hos de andre:
"Mener du virkelig han efter al den tid, så langt langt borte,
stadig kun elsker dig, som han aldrig ser?
Hvad tror du egentlig man laver når man går og keder sig i fjerne lande
- og som en anden Paris intet andet har forstand på end at elske?
Tro mig, en anden har fanget ham ind i sin kærligheds net
- han spørger måske sig selv hvem den Urania er, og hvor hun kommer fra!"
Ja, sådan siger de, men nej, de taler kun for døve ører:
Min kærlighed står fast og gør mig både blind og døv.
Men skulle der (selvom jeg ikke tror det) være noget om det,
så beder jeg til at det er noget ganske ubetydeligt.
Gid Stilbon så med sine fjer vifter det væk i vinden,
gid Venus lader det blæse bort blandt havets bobler.
I, Tvillinger, gør denne kærlighed forloren og forstilt:
Jeg håber Jeres dobbelttydighed gør den halvhjertet.
Og gid Apollon med det skarpe blik, der straks ser alt,
afslører dig, hvis du på nogen måde øver vold mod kærlighed og troskab.
Hvis overhovedet stjernerne har nogen fasthed og bestandighed at give dig,
så lad mig nyde en bestandig kærlighed.
Jupiters blik fra spidsen af det femte hus må give den styrke.
Jupiter, du er stabil - det femte er et venligt hus.
Desværre blir den holdt i lænker af den forhadte Jomfru,
og sammen bliver I truet af den gamle med den træge gang, han står Jer midt imod.
Og dog: mod mig er samme Jomfru venligt stemt, hun var i ascendanten ved min fødsel
...
- åh, bare hun nu ikke er mig alt for venlig:
Hun er for evigt gold, det samme er det liv jeg fører,
en jomfru føder ingen børn, en enke heller ikke.
Til gengæld giver hun, som en anden Pallas, lyst til kunst og videnskab,
og evnen til at dyrke helligdommen for Merkur.
