Tekstbase - kontekst
Du er på side 177 af 263 sider
Document Buttons
Forærer; kostfrii vært; du Liusens springe-kilde?
Laurkrooned Palatin, Poet med Laurkrands æred?
Jeg faaer ej denne Sted, dig ret udtitulered.
Med egen gylden-karm, tre hundret sexti dage,
Oc der til dage fem, din Aars vej du maat age.
Men ellers tvungen viis, af Øster oc i Vester,
Hver dejlig Morgenstund med Lius oc varme gæster.
Lyst-moder, Venus blank, du kaaber klare Frue,
Skal jeg for liude din, de skønne dyder skue?
Med kraftig fructbarhed, du Jorden herlig krooner,
Din mød oc klare Viin, din lecker dug ej skaaner,
Hoos dig er fryd oc Lyst, hoos dig er Sang for mange,
Der med du mangen Helt forhverfver dig til fange,
Du dem tracterer saa, med dine løøse Qvinder,
At mangen eget huus, forblinded aldrig finder.
Dag-poorten slaaer du op, Aurora fra dig vanker,
Du den mood Aften-rusk for Hespero til-planker.
Dit blanke Duue-Slag med Locke-Duuer hviide,
Forfluer icke langt fra Phoebi gyldne siide.
Diid hen Cyllenius sig holder den graa-hviide,
Oc tør den hastig Vej, paa vinge-flugt ej liide.
Mercurium jeg meen, den viise Konst-paafinder,
Den lystig Cither-slaaer, den dristig Segl-opvinder,
Det hastig Sende-bud, den Kiøbmand vel forslagen,
Huul, trædsk, arbejdsom, den der Argum haer bedragen.
Om hannem siunger jeg, hand gang med Solen holder,
Foracter Nabooe sin Dictynnam bleeg oc kolder.
Diana kulde-skæri nærste Sal du vanker,
Du tretten gang' om Aar ofvr bandeleret spanker.
Du kommer snart igien, med dine Hoorne tvende,
Thi vil jeg midler tiid, om dig nu talen ende.
Nu kand jeg aldrig troe, at en foractlig nelde,
Der af sin Moder soort, ved gjeret kand udvelde,
Ja allerminste plant' hvor haanlig den kand være,
Som Ceres med sit bryst, vil værdis til at nære,
