Tekstbase - kontekst
Du er på side 178 af 263 sider
Document Buttons
Jo hafver vel sin kraft, oc sin forborgen Styrke,
Men Pardiis-gartner self, den poode vil oc dyrke:
End siig' at natte-blus som pract i Luften føre,
Et mæctigt Kejserdom, end Jord oc Hafvet større,
Kraft-løse skulde her den døde Jord beskinne
Forlyste vilde Djur, oc gaae sig self til piine!
Nej! deres Under-verk, langt fleere vi forfare,
(Om vi forstaa os ret) end deres liuse Skare.
Det er jo vitterligt, om slige gyldne brande,
Laae hefted' idel fast, i Ladheds bolt oc baande,
Da skulde sommesteds, den kulsoort nat regiere,
Oc altid sommesteds, den liuse dag hofvere:
Her skulde Vinter kaald med frysen ej aflade,
Oc hisset Sommer bold, med heeden altid raade:
Hvert Liif i marken var, skuld' enten Sool forbrænde,
Det heller Maanen, med idel frost forskænde.
Thi dette blanke par, al Jordens grøøde Volder,
Oc med forvexled mact, alting i Liifve holder.
Den klare Middags-Sool paa Himlen aldrig daaner,
Det jo for dagen ond i Skyerne fast blaaner.
Naar arrig Acheron, sin' onde Døttre slipper,
Da følger hunger bleeg; oc pesten guul ej glipper;
Om ej blood-tørstig Mars, sit Sverd i blood forgylder,
Oc mangen Løøbe-graf med døde Kroppe fylder.
U-sagt jeg hafve vil, det fløde skuld' oc ebbe,
Oc Maanen uden Kraft, end eenste gang at nebbe.
Jo meer den Circkler sig, oc Segel-siiden runder,
Jo meere marf i Been oc Blood til aarer stunder,
Des større Saft i Træ, oc Mad i Ooster-Skalen,
Fuldmaaned Dannebom i Vand længst drager halen.
Naar Maanen voxer af, en Corydon det acter,
Hans Oxekiød er løst, oc derfor icke slacter.
Saa dette Natte-Lius alleene kand bemerke,
Hvor kraftig' andr' oc er', oc hvor forborgen Sterke,
Naar opstood procyon foruden rafne-gaben?
