Tekstbase - kontekst
Du er på side 180 af 263 sider
Document Buttons
Nu Naso, hiid din Pen, igiennem torfver grønne,
O at du underjords din venam vild' ej sønne,
Men i et Øjeblik min Musæ den forlæne,
Da hun med uurte-strøø dit grafsted skulde tiene.
Thi hun besinded er, til en Poet at skrifve,
En krooned Palatin et Sucker-Vers at gifve.
Chrysostome, good dag, good dag du gyldne-læbe,
Apollo Nazaræisk, du Laurbær krooned Phoebe,
Du Aar-afmaaler viis, du liusets Springe-kilde,
Du Verdens Liif oc Siæl, himl-øje du det milde,
Vilt du forsticke dig som du varst icke hiemme,
Oc under Kappen mørk dit skinnend Ansict giemme,
Bryd ud, riif Kaaben op, lad see din præctig Ære,
Saa viidt du ofverskin, vil jeg din Lof udbære.
En ædel gylden Ring, vil nogen ofte vende,
Hand finder ej der paa begyndelsen ej Ende:
Saa er jeg kommen ud, dag-øje du, du skære,
Dig med berømmelse ret højforskyldt at ære,
Som slet er ende-løøs, begyndelse foruden,
Hvor skal jeg tage paa? Hvor skal jeg løøse Knuuden?
Mit øje seer dig an som Potentaten mæctig,
Der Landet giennem far, i al sin adfær præctig,
Med herlig' Adels-mænd, med Førster, Græfver riige,
Trabanter om oc om, foruden tal oc liige.
Thi naar du reiser ud, med gylden Karm som Lue,
Det mæctig Jorderig med ære stoor at skue,
Tre Printser for din Vogn, oc tre maae efterprale,
I Blyants Klæde-dragt, med Perle-stucken Sadle.
Der acter paa din gang, en skinnend ridder-skare,
U-tallig tuusend Mand, paa dig sin Herre vare,
Oc alle for Umag, en Æreklædning nyder,
End natte-falden Snee den hviidre Luften pryder.
Jeg maae paa denne mark, for slig en Herre-skare,
I-støøde frydelig, i Sølf-tromet den klare.
Høør, svindig Paucken-slaaer, du fingre læt maat røre,
