Tekstbase - kontekst
Du er på side 202 af 263 sider
Document Buttons
Jeg vil paa Danske maal, en Sang oc Dict begynde
Til eders egen priis, vild' ynsk' oc at jeg kunde,
Saa vel i pen, som I med Mund i grønne Lunde.
Klar op i Herrens Nafn, hvad seer jeg i det høje?
Hvad seer jeg ofver mig de Luft-indvaaner fløje?
De Qviste-hviiler' oc Luft-sangere vel mange,
Jeg seer paa sin maneer, hver lystelig at prange.
Dem Vandet af sig gaf, ved Guds almæctig Tale,
At Ziire Luften klar, Skov, Bierg' oc dybe Dale.
O Thetis grønne blaa, var det for liiden ære,
Til den u-tallig Fisk en Moder bedst at være,
Mens du ej hører op, mens skødet icke tømmis,
Før du til ofverflød en Fugle-moder rømmis!
Maae skee, dig Ocean, de gamle haer mishaget,
Oc du til Æolum din Kierlighed haer slaget,
Thi arten arter sig, med fuctig Fader, fuctig,
Du afler Sæd oc Børn; med luftig Slecten luftig.
Men dig, ô viise Gud, haer Vandet saa behaget,
Du der af Fisk oc Fugl tilliige haer opdraget,
At vandets tunge slegt, i Luften læt omsvinger,
Oc i den grønne Busk luct-sødeligen klinger.
Du Jovis Vaaben-knect du Keisers Skiolde-merke,
Du Liunild-fører heed, Fugl-konge du hin stærke,
Du Klippe-bygger høj, Los-øjed Creature,
Trædsk, svindig, vinge-stærk, krum-næbbede-nature,
Om dig ô stærker Ørn, jeg acter først at riime,
I denne korte tiid, oc efter middags tiide,
Du skalt min Fugle-dict indtrædelig staffere,
Men Phoenix slutningen forgylde skal oc ære.
Jeg veed høj mæctig Fugl, du i den lætte skare,
En stoor Regenter est, der bryder Luft hin klare,
Som Basilisken ond med sin forgiftig' Aande,
Bær priisen i Forgift, paa Lybianske Sande,
Blant diur priis-kronen oc vist Løven bær den gridske,
Oc under bylgen blaa Delphinus for de Fiske.
