Du er her: Forside Tekstbase Lætus: De Nato (1577) Lætus: De Nato (1577), Side: 101 (268 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du har søgt på: recte istud | Du er på side 101 af 147 sider (Side 268 i forlægget)

Lætus: De Nato (1577) - LATIN Lætus: De Nato (1577) - OVERSÆTTELSE

Roschildiæ honestam nominis memoriam ob literarum studia reliquit, nostris etiam insertus clarusque Musis, quibus, si vita licuisset frui, minime se ingratum præstitisset. Valde autem vir ille, vti profecto elegantissime eruditus bonisque disciplinis omnibus excultus fuit, mirifice erga hos <517> rythmos afficiebatur, et rogabat aliquoties vt quid in his esset doctrinæ variæ ac secretioris nostra opera nostrisque studiis ad aliquam scholasticorum commoditatem aperiretur. Quod tametsi dilatum quidem est hactenus, amico tamen mortuo gratificabimur, votisque tanti viri, si Deus volet, paulo post satisfaciemus.

Martino igitur Børuppio (qui magnum illum eiusdem nominis Lutherum non ita longo temporis annorumque interuallo antecessit) <518> huiusmodi quidem exercitia ingenij fuere ac cogitationis multa, qui cum alia concinne affabreque ad exercendam iuuentutem effecisset, etiam hanc quam a stultis habere nomen dixi choream excogitauit, lepida, mehercules, ac ridenda sæpe actuum membrorumque varietate, quam præfecti, ludis iam exhibitis, huic de Goliatho historiæ <519> certissima salutarique admonitione ita subiunctam esse voluerant, vt ludicra exempli huius forma prophana hominum colluuies totusque impietatis cætus disceret, omne istud quod aduersus Christi ecclesiam ab improbis suscipitur studium, feruorem et contemptum, vincente triumphanteque ad extremum filio Dei, in stulticiam desinere, eumque hisce tandem esse exprobrationis sceleratæ finem, vt <520> cum magna interim mundi ac meditationis humanæ sapientia intumescant, risus tamen ac stulticiæ tandem ferant præmia, cum cogitata ab illis sapienter armataque robore et potentiæ ostentatione a filio Dei Iesu Christo, contempto prius ac repudiato, finaliter eludantur. Mansuram autem ecclesiam, Deumque suos e mediis persecutionibus ærumnisque potenter liberaturum esse.

Finitis <521> ludis cætus spectatorum omnis dimissus est. Rex actis plausit, misso munere, pauloque post in locum conuiuij ab ipso reginaque et hospitibus est itum iam tertium, datumque temporis est aliquid exercitiis, quæ exhilarandi animi causa frequentari a magnatibus solent. Crepusculo micare flagrareque pyrica cæperunt, isteque dies hoc pacto transactus est.

<522> Quartus profectioni in Amageriam insulam venandi gratia destinatus, sed cum alia interuenissent quædam, minareturque pluuia, dilata est profectio, et senatus habitus, aliquotque inter nobiles

død, men efterlod sig et yderst agtværdigt eftermæle for sit videnskabelige virke, og er også blevet hædret med omtale i min digtning, hvilket han absolut ville have forstået at gengælde, hvis han havde levet længe nok. Denne særdeles lærde og dannede mand, der havde store kundskaber på alle videnskabens områder, holdt overordentligt meget af Børups vise, og opfordrede mig flere gange til i et af mine lærde arbejder at forklare hvilken mere skjult lærdom af forskellig art den indeholdt, på en måde der kunne være skolebørnene til nytte. Det har jeg ganske vist udskudt indtil nu, men såfremt Gud tillader det, skal jeg om kort tid opfylde dette ønske fra en stor mand, som en gestus mod en afdød ven.

Morten Børup (der kun var få år ældre end sin store navnebroder Luther) udfoldede som sagt ofte sine evner i åndfulde værker af den art, og blandt en lang række elegante og kunstfærdige øvelser for eleverne udtænkte han altså også den omtalte "Dåredans", bestående af en række forskellige optrin, der ofte er ganske overordentligt vittige og morsomme. Den havde de ansvarlige besluttet at anbringe som afslutning på forestillingen, lige efter stykket om Goliath: Ved sin komiske form kunne det være en klar og nyttig formaning til hele den store hob af ugudelige mennesker om at al den voldsomme lidenskab og foragt som de onde mobiliserer overfor Kristi kirke, til sidst, ved Guds søns endelige sejr og triumf, vil stå tilbage som rene tåbeligheder. Ja, sådan vil det ende med deres syndige kritik: Hvor stor forstand på verden, hvor megen menneskeskabt visdom de end kan prale af lige nu, vil de få deres velfortjente løn for deres tåbelige morsomheder, når Guds søn Jesus Kristus, der selv har været udstødt og foragtet, endelig gør deres kloge ideer til intet - om de så støtter dem på nok så megen rå og hoven magt. Kirken vil altid bestå, og den mægtige Gud vil frelse sine børn fra alle forfølgelser og lidelser.

Da forestillingen var ovre gik alle tilskuerne hver til sit. Kongen gav sit bifald til kende og takkede med en gave. Kort efter begav både han, dronningen og deres gæster sig for tredje gang til spisesalen, og der blev nu tid til den slags adspredelser som stormænd har for vane at forlyste sig med. Ved mørkets frembrud flammede fyrværkeriet op - og sådan sluttede den dag.

Den fjerde dag var der planlagt en jagtudflugt til øen Amager. Der kom imidlertid forskellige ting i vejen og det truede desuden med regn, så turen blev udsat. I stedet blev der holdt herredag, hvorun