Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 18 af 147 sider (Side 98 i forlægget)
Document Buttons
nensi vel Hasensi littore, non magno impensarum discrimine, aut pretio certe aut mercium mutatione petunt.
Huius insulæ ratio hæc multo est antiquissima vt, quemadmodum in medio pene sita hinc e Sialandia Rosnense, inde e Chersoneso Helsnense promontoria <97> paribus propemodum spaciis intuetur, ita diuiduo iuris vetusti commodo partim Kalundburgensi cedit præfecturæ, partim ad Arhusiensem Episcopatum pertinet, cui in iis quidem quæ ad ecclesiarum spectant curam cum sit obligata, prædiorum rusticorum vsu pensionisque annuæ solutione ad Kalundburgum retracta est. Ita nexum vtrinque præstans, geminas <98> et hasce quidem elegantissimas optimasque regni partes, diuiso singulis iure, copulat et coniungit.
Magnam autem prioribus regibus existimo ad hanc insulam fuisse animorum affectionem, quod tres in ea aliquando extructas arces videam, quas vel habitandi commorandique dulcedine propter vicinam Chersonesum Sialandiamque et Fioniam <99> (in quas et iucundissimus prospectus est et traiectus facilis), vel vt piratis, quos hoc in sinu late aliquando grassatos esse constat, impedimento terrorique essent, fortissimos olim reges studiososque patriæ libertatis excitauisse putes. Quin et domestica ciuilique regum discordia, cum plures simul hoc in regno, idque maxima profecto <100> subditorum calamitate, imperium vel gessisse vel affectauisse ex vetustatis historia compertum est, huiusmodi quidem munitiones nonnunquam extructas esse arbitror, vt vel perfugia essent victis vel insectantibus mora, quemque insula principem non agnosceret, hisce equidem præsidiis terra progressuque omnino prohiberet. Sed de hac insula veterumque in ea studiis in Rerum <101> Danicarum explicatione a nobis antea relatum est.
[H1:] Circa hanc igitur, idque ad Kyholmenses pene angustias, quæ pars in Boream obuersa est, cum iam propemodum vrgeretur reginæ partus, res accidit, quæ nouitate formaque animos eorum vehementer perculit quibus narrari cæpta est. Rustico enim agenti pascentiue circa littus e mari progressam narrant apparuisse nympham, quæ quid de corruptis prauisque multorum moribus, quid de reginæ quo tum grauabatur fructu, concionata sit, commodo in hac narratione loco perspicue ac breuiter commemorabor.
[H:] Circa hanc igitur, idque ad Kyholmenses pene angustias, quæ pars in Boream obuersa est, cum iam propemodum vrgeretur regi
større udgifter, fra de nærliggende kyster, på Asnæs eller Hasnæs, enten for betaling eller i bytte for varer.
Fra ældgammel tid har denne ø haft en særstilling, idet den ligger midt mellem Sjælland og Jylland og har omtrent lige lang afstand til henholdsvis Røsnæs og Helgenæs. Dens retslige stilling er derfor delt, idet den på samme tid hører under Kalundborg len og Århus stift. Den er således knyttet til Århus på kirkelige områder, men til Kalundborg hvad bøndergårdenes drift og den årlige skattebetaling angår. Ved på denne måde administrativt at være forbundet med begge sider, knytter den disse to så smukke og fremtrædende dele af riget til hinanden.
Tidligere konger må have holdt særlig meget af denne ø, for jeg har bemærket at der i gamle dage er blevet bygget tre borge på den. Det har været et behageligt sted at opholde sig på grund af den korte afstand både til Jylland, Sjælland og Fyn - man har en ganske dejlig udsigt til alle disse landsdele og kan nemt nå dem med skib. Men de store konger der opførte dem følte stort ansvar for fædrelandets frihed, og kan også have haft til hensigt at skræmme og bekæmpe de sørøvere der som bekendt hærgede denne del af havet i gamle dage. Jeg vil også tro at den slags fæstninger til tider kan være bygget i forbindelse med borgerkrige, i de tilfælde hvor historien fortæller at flere samtidig - til stor ulykke for undersåtterne - har haft, eller prøvet at skaffe sig, magten her i riget. Fæstningerne kunne så tjene som tilflugtssteder for de besejrede eller som hindring over for forfølgerne, og samtidig kunne sådanne forsvarsværker fuldstændig afskære en konge som øen ikke ville anerkende fra at gå i land. - Men denne ø og tidligere tiders virksomhed der har jeg allerede beskrevet i Res Danicæ.
[H1:] Her på øen, nærmere betegnet ved det smalle stykke mod nord, ud for Kyholm, skete der nu, da dronningens nedkomst nærmede sig, noget helt uventet og mærkeligt, der gjorde et voldsomt indtryk på alle der hørte om det. Det siges nemlig at en havfrue steg op af havet og viste sig for en bonde, der gik ved stranden, måske for at røgte sine dyr. På et passende sted senere i denne beretning skal jeg kort og anskueligt gennemgå hvad denne havfrue kundgjorde om menneskenes fordærvede sæder, og om det barn som dronningen ventede.
[H:] Her på øen, nærmere betegnet ved det smalle stykke mod nord, ud for Kyholm, skete der nu, da dronningens nedkomst nær
