Tekstbase - kontekst
Du er på side 35 af 147 sider (Side 134 i forlægget)
Document Buttons
quam mandatum exactumue subsidium videri existimaretur. Biennio pene integro denunciatum est antea, ne quem vel subita inopinataue exactio vel solutionis molestia affligeret, cum quisque <189> et quibus liberet rebus comparare, et quo vellet tempore pecuniam quæstoribus annumerare ærarioque inferre posset.
<186> Amica autem et perhumana est regi erga subditos voluntas, summaque clementiæ ac bonitatis declaratio - ita mehercle etiam vt vix alia patrem liberos quam hunc ciues agricolasque et omnes denique regnorum ditionumque incolas ac ordines aut cura suscipere, aut <190> animi beneuolentia facilitateque amplecti videas ac iudices. Nusquam congressus vitare subditorum. Neminem repellere prohibereque alloquio, nisi quem fortasse sua prius improbitas vsusque vitæ malus colloquio prohibuisset. Respondere ipse libellosque supplices acceptare. Nosse compellareque nominibus suos, benigne dimittere est solitus. Vicia scelerumque licentiam, impudentiam et mendacia execrari et fugere. Odisse vanitatem omnem. Nullos maiore <191> animi auersione ferre spectareque quam fastu atque superbia infames. Iudex morum acerrimus tranquillos rectosque et constantes mirifice complecti laudareque. Susurrones ac delatores referre et prodere, eaque virtus maxima in illo rege fuit. Ea enim ratione factum est vt, cum multi in omnibus pene sint aulis qui deferre criminarique impune alios student, hac moderata æquaque iusticia regis a furtiua delationum maleuolentia <192> sæpius depellerentur.
Quod ad tributa attinet, vt raro ista quidem decerni voluit, ita summa in decernendis imperandisque æquitas et gratia. Largiri potius, cumque necessitas videri interdum posset, clementer tamen et absque ferocitate exigere. Dare multi conferreque interdum aliquid qui ab ipso triplum quadruplumue, aut eo amplius etiam, receperant.
Cum proxime elapsum natalis Christi festum celebraret Fridrickzburgi, <193> eumque diem cum regina proceribusque regni, qui tum quidem temporis aulam secuti sunt, honesta animorum alacritate pro veteri regum regnorumque more transegisset, pridie eius diei quo anni huius a natiuitate saluatoris Christi emersit inicium, Hafniam celeriter excurrit, isticque calendis ianuarijs inter suos
opkrævet, tvungen ydelse. For at den ikke skulle skabe problemer for nogen på grund af for pludselig opkrævning eller besværligheder i forbindelse med indbetalingen, blev den bebudet næsten to år i forvejen, så hver enkelt kunne fremskaffe pengene på den måde han ønskede, og indbetale dem til statskassen hos rentemestrene på det tidspunkt han ønskede.
Kongen har en venlig og særdeles hensynsfuld holdning til sine undersåtter, en erklæret mildhed og godhed - ja, over for borgere og bønder, og i det hele taget over for indbyggere af alle stænder, i alle dele af hans riger, udviser han en ansvarsfølelse, en velvilje og en forekommenhed, der ganske svarer til den en far viser sine børn. Han afslår aldrig at tage imod sine undersåtter personligt, og afviser ingen audienssøgende, med mindre måske deres egen umoral og uanstændige livsførelse på forhånd har afskåret dem fra samtalen. Han svarer selv og tager selv imod bønskrivelser. Han kender de fleste af sine undergivne og tiltaler dem med navn, og han lader dem sjældent gå bort med uforrettet sag. Han skyr og foragter laster og forbrydelser, skamløshed og løgnagtighed. Han hader al hulhed, og der er ingen han betragter med større afsky end opblæste og hovmodige mennesker. Han er en streng moralsk dommer, der priser de stilfærdige, retsindige og pålidelige, og afslører og udleverer rygtesmede og angivere. Det sidste er den allerfornemste egenskab hos denne konge. For mens der ved næsten alle hoffer er mange der ustraffet søger at angive og anklage andre, bliver den slags mennesker hér - som følge af kongens besindighed og retfærdighed - som oftest hindret i deres lyssky og ondsindede angiveri.
Hvad skatter angår har han ikke alene sat sig for kun at udskrive dem meget sjældent - også i den måde de bliver pålagt folket udviser han stor retfærdighed og nåde. Langt hellere viser han selv rundhåndethed, og når det af og til synes uomgængeligt at kræve penge ind gør han det mildt og uden nogen form for voldsomhed. Mange af dem der betaler noget ind har selv modtaget det tre- eller firdobbelte, eller mere endnu, fra ham.
Sidste jul fejrede han på Frederiksborg sammen med dronningen og dem af rigets stormænd der på det tidspunkt opholdt sig ved hoffet. Og efter at de, efter gammel skik ved kongelige hoffer, havde tilbragt helligdagen med høvisk munterhed, drog han dagen før det nuværende Herrens år tog sin begyndelse i hast til København, for nytårsdag at muntre sig med sine venner dér. Efter mid
