Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 39 af 147 sider (Side 142 i forlægget)
Document Buttons
Datum ocij est aliquid fessæ defatigatæque. Mox in thorum delata compositaque respicere illa cæpit deque marito sciscitari. Precibus insistere cætus iste matronarum omnis, Deoque gratias pro incolumitate agere. Tum data infanti opera eique recte studioseque, ceu decuit, prouisum est.
<212> Interea dum hæc circa reginæ partum fiunt, superiore ædium parte, quæ vicinæ templo sunt, commoratur rex, spemque medius et dolores inter sollicitudine profecto plurima rei exitum operiebatur. Curis anxium preces ad Christum filium Dei seriæ ardentesque fulcibant. Paucos quosdam, eosque familiares <213> tantum, admittere. Cibo pene omni abstinere, biduique aut tridui mæroribus pallorem manifestum ingratumque facies amplexa est. Augere dolorem magis dimissi cæterorum vultus parumque conspecta alacritas. Dum hæret suspicaturque maioraque semper mala timet - ecce preter spem aduolare ingredique matris reginæ camerarium, nobilem a Stralendorff, qui reginam partu liberatam <214> natumque filium, et saluam matrem esse, regi denunciaret.
Audito illo, quanta ilico læticia affectum, quanto gaudio exhilaratum putas? †Qua huius quæso, læticia perfusam noua claruit iste lugentis matris faciem, nouoque et eo quidem gratissimo nuncio restitutam, pinxisset Apelles manu?† Eum certe, qui tantæ rei momentique nuncium attulit, nobilibus rosis centum donat protinus. Qui reuersus et recreatum nuncio regem et liberalitatem mirifice prædicare. Mox precibus amplecti rem, gratesque Deo rex agit, qui vita filium donauerit, <215> incolumi etiam matre, quam doloribus solutam sibique conseruatam esse præcipuum nunc ducere bonitatis erga se Dei argumentum.
Vt circa reginam acta perfectaque erant quæ pro more agi perficique solita sunt, vocato regi et offerre filium et coniugem saluam gratulari. Ille complexus precatusque secunda nato, gratias vxori agit, solaturque et sperare <216> bene iubet. Conspecto rege, et pluri
Den trætte og afkræftede kvinde fik lov at hvile sig lidt og blev snart efter bragt til sengs, hvor hun efterhånden begyndte at komme til sig selv igen og kigge sig omkring og spørge efter sin mand. Alle de forsamlede kvinder opsendte inderlige bønner til Gud og takkede ham for at mor og barn var i god behold. Derpå tog de sig af barnet og sørgede godt og omhyggeligt for ham, som det sig hør og bør.
Mens dette gik for sig ved dronningens nedkomst, opholdt kongen sig i overetagen af det hus der støder op til kirken. Delt mellem sorg og håb afventede han udfaldet i største spænding, mens han fandt trøst for sine bekymringer i dybfølte og indtrængende bønner til Guds søn. Kun få, og det kun nære venner, lod han komme ind, og mad rørte han næsten ikke. Efter to-tre dage i stadig sorg var han blevet tydeligt bleg og trist at se på, og de andres nedslåede ansigter og mangel på livlighed øgede hans fortvivlelse så meget desto mere. Men, mens han således gik omkring i bestandige spekulationer og frygtede stadig værre ulykker, trådte dronningens mors kammermester, en adelsmand ved navn von Stralendorff, pludselig ind og meddelte ham at dronningen nu havde overstået fødslen og født en søn og selv var i god behold.
Kan man mon forestille sig den glæde, den fryd der greb ham ved disse ord - den lykke budbringeren med ét tændte i den sørgende fars ansigt med denne vidunderlige nyhed? Kunne en Apelles have malet dette? Til den mand der havde bragt så stort og betydningsfuldt et budskab, skænkede han på stedet 100 rosenobler. Manden vendte derpå tilbage for at berette om den oplivende virkning nyheden havde haft på kongen, og prise hans gavmildhed i høje toner. Snart efter gav kongen sig til at bede. Han takkede Gud fordi han havde givet hans søn livet uden at moderen havde lidt overlast: at hun nu var befriet for sine smerter og at han havde fået lov at beholde hende, anså han for det største udtryk for Guds velvilje mod ham.
Da dronningen havde fået den omsorg og pleje der hører sig til, blev kongen tilkaldt, og han modtog nu sin søn og blev lykønsket med at dronningen var i god behold. Idet han tog barnet i sine arme og bad for dets lykke, takkede han sin hustru, trøstede hende og bad hende være ved godt mod - og hun skal være blevet særde
