Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 47 af 147 sider (Side 158 i forlægget)
Document Buttons
De loco quo baptisari natum <248> adornarique conuiuium hospitibus amicisque voluit, aliquamdiu post disputatum est. Delectum inicio Fridrickzburgum, vt qui puerperio felici prosperoque fuisset locus, idem conuiuij inaugurationisque solennitatem exciperet ac promoueret. Mutari sententiam pluuium, quod circa pascha diuque post tempus fuit, commeandique ac conuehendi istuc difficultas, quod a portu emporioque remotior locus sit, effecere.
Grassabatur Hafniæ pestis, metumque incutere assiduus <249> nolarum campanarumque sonitus, fama vero maior pauores augere, eque funerum frequentia horrorem diffundere affricareque. De Roschildia igitur cogitari ceptum fama inter multos fuit - siue rege ipso istuc spectante propendenteque animo, siue consulentibus in medium iis qui, depulso vitatoque ceu periculo, regi sibique atque hospitibus securitate consultum esse voluerunt. Quorum mehercle consilia, quod publicæ vtilitati comparata videri queant, nequaquam reprehendi posse arbitror. Cæterum istic sua quoque actioni commoditas desiderata est.
Sollicito remque versanti animo regi melior illuxit dies, quæ cum cessare pestem Hafniæ, terroresque minui referret, non regem modo, sed et incolas regni omnes plurimum exhilarauit. Dei munere curaque factum id visum iudicatumque est ab omnibus. Etenim istic cum annos iam multos ceu continua quædam grassata sit pestis, eaque aliis atque aliis symptomatis nota difficilisque, <250> equidem isto primum tempore, ceu mandato iussioneque defuncta, constitit. Rex nihil territus confestim aduolare, isticque morari diu. Mundari plateas purgarique, mactationes pecorum extra ciuitatem peragi, profundi sanguinem sordesque ablui imperatum est. Decretum serenitas dierum cessantibus pluuiis insecuta. Arci adhibita est cura, situsque multis ædificiis detersus et restituta concinnitas. Quædam e nouo facta, quibusdam auctus splendor.
Dum hæc e mandato fiunt, aliis aduertit animum, quæque ad conuiuij futuri solennitatem pertineant in expedito esse studet. Vina Rhenus <251> fretumque Scanicum suppeditat, idque iam dudum condi reponique ceptum est. Cereuisias diuersi generis diuersæ miserunt vrbes. Nostrati Embecsensique præcipua laus fuit. Eas multi poscere, quod æstum nec tollant vllæ citius nec sitim facilius
Noget senere blev det diskuteret hvor barnet skulle døbes, og hvor festmiddagen for gæster og venner skulle afholdes. Valget faldt først på Frederiksborg, fordi fødslen havde fundet sted der med så lykkeligt resultat, og det derfor også kunne danne en passende ramme om både middagen og selve dåbshøjtideligheden. Denne beslutning blev dog ændret på grund af et regnvejr, der begyndte omkring påske og blev ved i lang tid. Det skabte problemer for transporten både af personer og varer, fordi stedet ligger temmelig langt fra en havn og en handelsplads.
I København rasede pesten. Den stadige ringen med kirkeklokkerne gjorde folk ængstelige, overdrevne rygter øgede frygten, og rædslen bredte sig som smitte ved synet af de mange begravelser. Det rygtedes derfor at man nu overvejede Roskilde - enten fordi kongen selv hældede mod den løsning, eller efter råd fra folk der ville undgå faren og drage omsorg for både kongens, deres egen og gæsternes sikkerhed. Jeg tror ikke på nogen måde man kan kritisere disse råd, da de jo må siges at udspringe af hensynet til det fælles bedste. Dog var også dette sted mindre velegnet til arrangementet.
Kongen grublede bekymret over disse problemer, men en dag lysnede det: Der kom bud om at pesten i København tog af og frygten mindskedes - en meddelelse der var til stor glæde ikke alene for kongen, men for alle rigets indbyggere. Det blev af alle opfattet som en gave fra Gud, et udtryk for hans omsorg, for pesten havde da raset i byen uafbrudt i mange år. Det var en berygtet plage med en lang række forskellige symptomer - og nu standsede den pludselig, som på kommando! Frygtløst ilede kongen straks dertil, og blev der længe. Der blev givet ordre om at gaderne skulle renses, slagtning af kvæg skulle foregå uden for byen, blod skulle hældes ud, og skidt vaskes væk. Straks efter tog regnen af, og det blev skyfrit i flere dage. Også slottet tog man sig af, og mange bygninger fik vasket snavset ned og fik deres skønhed tilbage. Visse blev opbygget fra ny, andre blev yderligere udsmykket.
Mens disse ordrer blev udført, vendte kongen sin opmærksomhed mod andre ting, for at sikre sig at alt var klar til den kommende festmiddag. Vinene kom ad Rhinen og Øresund, og dem havde man allerede længe været i gang med at lagre op til lejligheden. En række forskellige byer havde sendt forskellige former for øl. Den hjemlige og den fra Einbeck blev særligt rost. Mange beder om dem, fordi ingen er mere svalende eller slukker tørsten bedre. De
