Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 46 af 147 sider (Side 156 i forlægget)
Document Buttons
Rex quæ circa baptismi solennitatem fieri obseruarique vellet, cogitare protinus, deque illis sollicite prouidere. Prima cura explorari infantis vires roburque obseruari iubet. Has cum firmas validasque esse socrus matronæque aliæ dixissent, <244> "Ergo moram aliquam obici interuenireque fas sit," inquit, diemque statim baptismo inaugurationique definit dominicam quæ proxima a pentecoste sequitur, Trinitatisque nomine inter christianos celebris est et sacra.
Fixa huic rei meta designatoque spacio, quod reliquum esset et agi curarique facile et ordine perfici posse arbitratus est. Et quidem alias alia absolui explicarique contigit. Id ab inicio putabat agendum <245> esse vt, cum id orbi christiano moris sit certos quosdam adesse infanti testes, cum regenerationis lauacro inseritur ecclesiæ, missis protinus literis moneret inuitaretque eos quorum præsentia ac sponsione filium e sacro fonte tolli leuarique voluit. Susceptores aut compatres appellare vulgus solet.
[Notis "[ ]" interclusum:] In hanc rem paulo etiam prolixius deliberatum est. Non enim de sententia statim constitit, cum <246> nunc hos nunc alios inuitari magnæ profecto vel suaderent rationes vel causæ dehortarentur. Consilio non fuisse necessitatem videri fortasse multis potest. At vero pari protinus non æquatur lance cerdoni filium, imperio hæredem nasci. Istic actioni formam simplicitatemque e conditione statui. Hic non id quod præsens est agendi definire modum, prospectum oportere longiorem esse. Itaque variata aliquamdiu sententia, cum nunc in principes <247> quosdam magnos extraneos, nunc in antistites domesticos impulsa hæreret cogitatio. Deliberata tandem re consultaque rectius ***
Amplissimum nobilissimumque regni senatum, virosque primarios quosdam alios qui maioribus rerum prouinciis præfuere, in id officij iurisque ac dignitatis vocandos esse censuit. Certas autem honestasque huius consilij fuisse causas iudico. Et is quidem, missis actutum literis, quid sibi ea in re animi, quid petitionis esset liquido demonstrare.
Kongen begyndte straks at overveje og omhyggeligt planlægge hvad der skulle foregå i forbindelse med dåbshøjtideligheden, og hvilke forholdsregler der skulle tages i den forbindelse. Som det første gav han ordre om at drengens fysik og konstitution skulle undersøges, og da hans svigermoder og de andre damer havde erklæret, at han var sund og stærk, sagde han: "I så fald er det forsvarligt at vente et stykke tid." Han fastsatte derfor straks dåben til den første søndag efter pinse, den særlige helligdag der i den kristne verden er kendt som trinitatis søndag.
Da der således var berammet en dato, så forberedelsestiden lå fast, mente han at det øvrige uden besvær kunne bringes i stand og gennemføres efter planerne. Og det lykkedes også at få resten bragt til udførelse efterhånden. En ting mente han måtte ordnes straks: Det er som bekendt skik i den kristne verden, at en række udvalgte vidner skal stå barnet bi når det i genfødelsens kar indlemmes i kirken. Der skulle derfor straks udsendes breve med invitation til dem han havde udset til at bidrage med deres tilstedeværelse og deres æresord, når hans søn blev løftet op af døbefonten. De kaldes gudforældre eller faddere.
[Indrammet:] Netop denne sag blev særligt grundigt overvejet. Han kunne nemlig ikke straks nå frem til en beslutning: Det kunne med vægtige argumenter enten anbefales eller frarådes at invitere snart nogle, snart andre. Mange vil måske mene, at denne beslutning var af mindre vigtighed. Men man må arbejde med forskellig målestok alt efter om det er en almindelig håndværker der har fået en søn, eller et kongerige der har fået en arving. I det første tilfælde må man ud fra de givne betingelser fastlægge en beskeden form for festlighed. I det andet må fremgangsmåden afhænge ikke alene af nutiden, men også af de videre perspektiver. Han var derfor længe i tvivl og hældede til tider mod visse store udenlandske fyrster, til andre tider mod hjemlige biskopper. Da sagen var tænkt igennem ***
Til dette ærefulde hverv besluttede han at indkalde det høje og ædle rigsråd og en række andre fremtrædende mænd, der bestred betydningsfulde embeder. Det er min opfattelse, at der har været klare og reelle grunde hertil. Han udsendte også straks breve, hvori han klart og tydeligt meddelte sine egne holdninger og ønsker i sagen.
