Tekstbase - kontekst
Du er på side 50 af 147 sider (Side 164 i forlægget)
Document Buttons
et adductum se necessitate probet, qui regis opem aduersus audaciam authoritatemque aduersarij iuste <261> implorare posse videatur. Hæc humanissima planeque christiana optimi regis consuetudo facilitasque ac beneuolentia, et maiestatis profecto et imperij parti neruus est, eo solidus nexu vt hac et eius bonitate erga subditos et subditorum voluntate iudicioque erga illum, publicam imperij nostri tum salutem tum dignitatem constare existimemus. Non igitur ille se in angulum aliquem genicæumue fortassis abdere, non hominum conspectui <262> causisque ac necessitati rerum se subducere, non stipatoribus arcere supplices, non alloquio dedignari eos quorum perspectam sibi fidem probatamque virtutem ducit, sed in publicum prodire conuersarique suis voluptatem summam putat. Ædificari igitur hisce locis ornarique domos quasdam iussit, in quibus morari interdum negociorum causa posset, quod et istuc commeandi facilis ratio <263> sit et amænitas haud parua inuitet afficiatque commorantes. Huc subinde excurrere venarique, eoque præfectos vocare, quibus quod fieri perficique vellet mandare solitus est. Ita tempus cum vtilitate summa fallit.
Interea elabi septimanas aliquot, vernumque tempus properante admodum cursu in dies maij mensis pene vltimos anhelare contigit, cum regina, et diligenti matris cura rerumque necessariarum <264> adminiculo et dulci gratoque studio mariti pristinæ sanitati restituta, iam ipsa quoque in medium consulere, aliquidque interdum etiam agere prouidereque exorsa est - cum nunciari statim audiit venisse ex mandato Hafniam matronas e nobilitate primas præcipuasque, quæ ornandis disponendisque futuro conuiuio locis operam solertem darent, aulæisque ac tapetis <265> splendidioribus aulas camerasque omnes inducerent et, quod fieri tum volebat rex, magnifice inuestirent. Huic negocio præesse regina voluit Elizabetham Krabbam, Petri Skrami, militis aurati fortissimique, coniugem, matronam certe et honestissimam et morum suauitate solertiaque, prudentia atque humanitate vt gratam omnibus, ita regi reginæque comprimis charam. Nata illa <266> fuit patre Tychone Krabbe, milite et viro longe clarissimo fortissimoque, regni Daniæ sub Christiano Tertio
blot de kommer i en god sag og bevisligt er tvunget til at anråbe kongen om hjælp mod krænkelser fra en mægtig modpart. Denne medmenneskelige og udpræget kristne praksis, denne imødekommenhed og velvilje hos den store konge, er selve rygraden såvel i hans kongelige værdighed som i hans herredømme, og den bestyrkes af foreningen mellem kongens mildhed over for undersåtterne og deres oprigtige loyalitet over for ham - herpå kan hele vort riges velfærd og anseelse siges at hvile. Nej, han er ikke den der finder på at gemme sig væk i en krog eller skjule sig i fruerstuen. Han forsøger ikke at undgå folks blik eller deres presserende problemer. Han sætter ikke sine livvagter til at holde dem borte der vil anmode ham om noget, vægrer sig ikke ved at tale med folk, når blot han føler sig sikker på deres troskab og hæderlighed, nej, hans største fornøjelse er netop at færdes ude blandt folk og tale med sine undersåtter. Derfor gav han ordre til at der på de nævnte steder skulle bygges nogle huse, hvor han kunne opholde sig i forretnings-øjemed, både fordi der er let adgang til disse steder og fordi deres store skønhed virker tillokkende og opmuntrende på de besøgende. Der drager han undertiden ud for at gå på jagt, og dertil hidkalder han de embedsmænd han gør brug af når noget skal udføres. Således kan han fordrive tiden på en særdeles nyttig måde.
Der gik nu nogle uger, foråret skred rask frem og man nærmede sig stærkt slutningen af maj. Takket være sin moders omsorg og hjælp med alt det fornødne og sin mands kærlige deltagelse, var dronningen på dette tidspunkt ganske restitueret, og hun begyndte nu selv at deltage i planlægningen, og førte også af og til selv planerne ud i livet. Hun fik straks meddelelse om at en række fornemme adelige fruer efter ordre var ankommet til København. De havde fået til opgave at udsmykke lokalerne til den forestående festmiddag, beklæde alle slottets sale og værelser med pragtfulde tæpper og tapeter, og i det hele taget sørge for en storslået udsmykning, sådan som kongen ønskede det. Til at lede det arbejde udpegede dronningen Elsebe Krabbe, den tapre ridder Peder Skrams hustru. Hun er en yderst agtværdig frue, og på grund af sit behagelige væsen, sin energi, kløgt og hensynsfuldhed vellidt overalt og i særlig grad afholdt af kongen og dronningen. Hendes far var Tyge Krabbe, der var en vidt berømt mand og en tapper kriger. Under Christian III var han Danmarks riges råd og marsk, og som
