Tekstbase - kontekst
Du er på side 51 af 147 sider (Side 166 i forlægget)
Document Buttons
senatore et mareschalco, qui Scaniam aduersus Christofori Altenburgiaci eiusque factionis insidias non ita pridem tutatus est, eadem profecto animi constantia successuque quo sub Iohanne primo Daniæ <267> rege Hagæum Knutsonium, a Suecis incitatum missumque vt Scanos depopularetur et perderet, fortissime exceptum repressit ac trucidauit. Huic igitur cum id muneris officiique mandatum esset, mature equidem cum iis quæ sociæ erant ac administræ in eam rem datæ Hafniam peruenit, quodque iniunctum fuerat studiose concinneque ac celeriter executa est.
Dum hæc geruntur Hafniæ, regina ipso <268> pentecostes die templum a purificationis sacra augustaque consuetudine primum Fridricksburgi ingressa est, simulque nuncius Megapolim iam pridem missus rediit, qui traiecisse ducem Vdalricum et in Falstriam venisse narrat, comitatu non magno quidem sed honesto ac elegante. Dicto plausit rex, incolumemque transfretasse gratulatus altero mox <269> die Hafniam contendit, quo regina itinere paulo quidem lentiore mollioreque cum Elizabetha matre filioloque ac magna genycæi frequentia sub vesperum pene subsecuta est.
At vero e Gessora, noto illo Falstriæ promontorio, quo loci paulo antea appulsum e senatu ac nobilibus quidam cum oratore regio exceperant, progressus Hudalricus eo ipso die Koagium, <270> quo rex Hafniam, peruenit. Koagienses humaniter excipere, lauteque et quidem voluntate studioque optimo tractare, eaque cura penes Thomam Palemonium Petrumque Kremerum consules, viros mehercle industrios rerumque optimarum apprime satagentes, et præcipua profecto et maxime laudanda fuit. Quiescere illa nocte Vdalricus dieque postero viam ingredi. Qui vt Hafniam iam propius in conspectu habuit, non <271> procul a pago Wigisleuo a nobilibus equitatuque regio exceptus, magno multorum concursu in vrbem perductus est.
Vt muros pene subiit molasque, quas vento agi impellique istic cernas, occupat, subito fragore fremere ruereque ac differri omnia, displosis exoneratisque tormentis, quae multa magnaque in vallum ac vrbis mænia iam pridem inferri disponique ordine rex iusserat, vt <272> ingredientem socerum terribili hoc gratulationis atque læticiæ argumento magnifice exhilararet. Plateas ciuitatis fenestrasque ac domos inspersis late herbis proiectoque gramine eleganter ornare mulieres, tum quod festus esset, et tertius iste a pentecoste dies, tum quod hospitibus fatoque plauderent, cum publica regni omni
sådan forsvarede han, for ikke så længe siden, Skåne mod de lumpne angreb fra Christoffer af Oldenburg og hans parti - med ganske samme viljestyrke og samme held som da han, under kong Hans, modigt tilfangetog og dræbte Åke Knutsson, som svenskerne havde sendt ud for at plyndre og hærge Skåne. Hun var altså udnævnt til at varetage dette hverv, og kom derfor i god tid til København med de damer hun havde fået anvist som medhjælpere, og udførte de opgaver der var pålagt hende både smagfuldt, samvittighedsfuldt og hurtigt.
Mens dette foregik i København gik dronningen, på Frederiksborg, pinsedag i kirke for første gang, i overensstemmelse med den hellige og ophøjede renselsesskik. Samtidig vendte et sendebud tilbage fra Mecklenburg, og berettede at Hertug Ulrich havde krydset Østersøen og nu befandt sig på Falster med et, omend ikke stort, så dog værdigt og elegant følge. Ved denne meddelelse udtrykte kongen sin glæde og taknemmelighed over at svigerfaderen var nået uskadt over havet, og straks næste dag begav han sig til København. Hertil drog også dronningen med sin moder Elisabeth og den lille søn, samt et stort følge af damer, men de rejste noget langsommere og lempeligere og ankom først hen under aften.
Ulrich drog fra Gedser, den velkendte sydpynt på Falster, hvor han kort inden var blevet modtaget af en række rigsråder og andre adelsmænd og den kongelige orator - og ankom til Køge samme dag som kongen kom til København. Køgenserne tog venligt imod ham og behandlede ham formfuldendt og særdeles opmærksomt og imødekommende. Herfor bør man især rose borgmestrene Thomas Pallesen og Peder Kremer, to mænd der gør et stort, nyttigt og hæderfuldt arbejde. Ulrich hvilede denne ene nat og begav sig videre dagen efter, og da han efterhånden kunne se København på nært hold, blev han, ikke langt fra landsbyen Vigerslev, modtaget af adelen og det kongelige rytteri, som derfra under stor sammenstimlen eskorterede ham ind i byen.
Da han var nået næsten helt ind under murene, mellem de vindmøller der står der, rystedes pludselig alt af tordnende brag. Kongen havde i god tid før ladet en mængde store kanoner anbringe på volden og bymurene, for at kunne underholde sin svigerfader under indtoget med denne skrækindjagende og storslåede form for glædesytring. Kvinderne havde pyntet byen smukt ved at strø græs og andet grønt overalt - i gaderne, i vinduer og på husene - både fordi det var helligdag, tredje pinsedag, og for at hylde gæsterne og vise
