Tekstbase - kontekst
Du er på side 56 af 147 sider (Side 176 i forlægget)
Document Buttons
Holtzatos gerit, poneque venientem subsequi, qui non tantum hospitio, sed ea etiam camera qua vti iam antea est solitus, indulgeri sibi precabatur. Annuere Iuarus, ceu fas erat, meque actutum respicere: "Alia tibi," inquit, "protinus consulam, magisque commoda nobis confestim prouidebo." Eam <293> enim, cum istuc pridie illius diei peruenissem, vtendam mihi Iuarus dederat, amico fortasse gratificatus, genio sinistro, cum quæ ille ex beneuolentia finxerat, parendi necessitate mutanda sibi videt.
Hic ego cum amicum nostri causa vlterius molestari nollem, discedendum mihi esse statui, discessique, eoque die - quod Ringstadij impedita oppletaque <294> hospitibus omnia comperissem - præteruectus, Valsouium ad fratrem Seuerinum Lætum sub crepusculum perueni. Cum eo collocutus intellexi locum vicesque regis inter Holtzatos tueri administrareque Rantzouium, cuius ego patrem in Danicis nostris, ceu meritus ille profecto erat, impense admodum laudaui, quod is quidem interea dum Christiano tertio, <295> tum Holtzatiæ duci, Daniæ tamen regi designato, et fide summa et euentu læto optatoque militaret, huiusce profecto generis testimonium honesta factorum gloria victoriisque sibi comparauisse omnino videatur. Quo posteri id officio beneuolentiæque significatione comprobaturi sint, in manu quidem nostra minime positum est vaticinari. Ego vero postridie Valsouio discedens, eo ipso die in prædium Ourense nostrum reuersus sum.
<296> Altero die, qui tertius a pentecoste fuit, cum finitis sacris exirem templo, circa tumulum istum qui iuxta Vigislöuium editior est equites vidi numero plures, quos istic Soceri aduentum prestolari rex iusserat, vt exceptum comitatu frequentiore Hafniam perducerent - quod illi quidem, ceu imperatum erat, paulo post et studio summo et voluptate executi sunt.
<297> Inde paulatim multi aliis atque aliis regni e prouinciis accedere, perpetuusque quidam euntium redeuntiumque cursus nobis istic est visus. Ante omnes mature senatus adfuit, mox alij e nobilitate præcipui, quorum pars aliqua ministeriis, pars in communem pro infante sponsionem accita et destinata est. At vero cum e variis regni partibus, idque lætissimo anni tempore et quidem occasione <298> tantopere expetita, conuenissent familiares, propinqui, affines, consanguinei, necessitudineque alia atque alia coniunctissimi, equidem et hilaritati indultum est plurimum et non inuenuste Bac
stens statholder ville ankomme kort efter. Denne bad ikke alene om herberg, men om at få det værelse stillet til rådighed, som han var vant til fra tidligere. Iver gav sit tilsagn, som det var hans pligt, og så straks efter hen på mig og sagde: "Jeg skal nok med det samme skaffe dig et andet værelse, der er mere bekvemt for os." Netop det værelse havde han nemlig dagen før givet til mig da jeg ankom - vel som en vennetjeneste, men han har ikke haft de højere magter med sig, eftersom han nu, for at adlyde ordre, blev nødt til at ændre det arrangement han havde lavet af venlighed.
Nu ville jeg ikke risikere at min ven fik flere problemer for min skyld, og jeg besluttede mig for at rejse igen. Jeg tog derfor afsted - uden om Ringsted, hvor jeg havde hørt at alt var optaget - og ankom samme dag ved mørkets frembrud til min bror Søren Glad i Hvalsø. Af ham fik jeg at vide at embedet som statholder i Holsten bestyres af den Rantzau hvis far jeg har berømmet i Res Danicæ - en fuldt berettiget hyldest, da han må siges at have skaffet sin slægt et smukt vidnesbyrd ved sine berømmelige gerninger og sine militære sejre. Han kæmpede med fuldendt troskab, og med det lykkelige udfald alle havde håbet på, for Christian III, der på det tidspunkt var hertug i Holsten, men udvalgt konge af Danmark. I hvor høj grad hans efterkommere med velgerninger og samvittighedsfuld tjeneste kommer til at bekræfte dette vidnesbyrd, står det bestemt ikke til mig at forudsige. Hvorom alting er drog jeg dagen efter fra Hvalsø, og nåede samme dag hjem til min gård i Rødovre.
Da jeg næste dag - det var tredje pinsedag - kom ud af kirken efter gudstjenesten, så jeg et større antal ryttere i nærheden af den gravhøj der ligger ved Vigerslev. Det var dem som kongen havde sat til at afvente svigerfaderens ankomst der, for at eskortere ham ind til København i stort optog - en ordre som de kort efter udførte som befalet, med stor iver og glæde.
Herefter ankom efterhånden mange andre fra den ene del af riget efter den anden, og vi kunne iagttage en stadig trafik af folk der kom og gik. Først og fremmest kom rigsrådet i god tid, og snart efter andre fremstående adelige, af hvem en del var tilkaldt i embeds medfør, mens andre kom for i fællesskab at stå fadder til barnet. På denne måde blev de bragt sammen med familie fra alle dele af landet, det være sig søskende, svigerfamilie eller andre nærtstående, og da det ovenikøbet skete i så glædelig en anledning og på den dejligste tid af året, tillod de sig en del lystighed og dyrkelse af Bacchus, på en dannet måde. Deres samvær bygger
