Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 69 af 147 sider (Side 202 i forlægget)
Document Buttons
temtrionale interstitio maiori, quod templi medium discriminat, vicinam, non procul a foribus per quas ingressuros ordines infantemque delatum iri scirem. Id agente me, ecce ingredi eos qui ductum præstare subeuntibus, omnemque mox pompam numeris gradibusque suis interstinctam sequi.
Caput tueri pompæ Ludouicus, palatinus Rheni et Bipontinus <358> dux, princeps certe egregius, qui hyeme superiore profectus domo in aulam se nostri regis honesto commilitio intulerat. Huic dextram mareschalcus regius Iohannes a Belo Megalopolitanus, leuam Vdalrici summus aulæ præfectus clausit. Post illos ceu substites triariique nobilitas progressa est, primum peregrini mox nostrates domesticique, quorum plerisque nondum subuinxerat cestum Venus, <359> regique ac principibus quotidianis ministerij aulici officiis operam honesta liberalique stipendiorum accessione dabant. Horum, quod iuuenes plerumque essent, et in id profusi vt magnificentia ac splendore cum læticiam testentur publicam tum actionis celebritatem magnopere exornarent, cultum fuisse auro gemmisque ac serico non tantum exquisitum, sed luxu impendiisque vehementer admirandum. Post illos genicæum incedebat, virgines pulcherrimæ, quibus formæ bonum additus splendor auxit. <360> Vestem ferebant argenteam omnes præter vnam quæ, quod sponsa esset, carmesina amiciebatur.
Progressis illis infans regius secutus est. Illum auia gestabat vlnis, cui caput Vdalrico auo, pedes Iohanni Seniori Holtzatiæ duci, regio patruo, inclinabant. Cum enim ille vxori dextrum, hic sorori sinistrum latus clauderet, illaque coniunctos inter eximia profecto mulier progrederetur, non tantum hanc confirmare illi, sed ferendo etiam infanti subseruire <361> adnitique sedulo, ita vt a summis ille atque optimis hominibus ad regenerationis ac lauacri cælestis fontem deportatus esse videatur. Eius meminisse is velit, vita comite, ceu nos facti testimonium extare peruenireque cupimus ad posteritatem.
Post regis filium senatus regni progressus est. Ordinis huius caput tueri proferreque Nicolaus Kooss, regius cancellarius, Petrus Gyldenstiernius Canuti f., mareschalcus regni, et <362> Petrus
plads i den nordlige side af kirken, lige i nærheden af den brede midtergang, og heller ikke langt fra de døre hvorigennem jeg vidste at optoget ville træde ind og barnet blive båret frem. Netop mens jeg var i færd med det, trådte de mennesker ind som dannede fortrop i optoget, og straks efter fulgte hele processionen, inddelt efter rang.
Forrest gik pfalzgrev Ludwig, hertug af Zweibrücken, en fornem fyrste, som var rejst hjemmefra vinteren før og var gået i tjeneste ved vores konges hof. Til højre for ham gik den kongelige marskal Hans Below fra Mecklenburg, og til venstre Ulrichs hofmester. Efter dem fulgte så, som en slags reservetropper, adelen - først udlændingene og så vore egne landsmænd. De fleste af dem var endnu ikke bundet af Venus' bånd, og gjorde fast tjeneste ved hoffet hos kongen og andre fyrster, for hvilket de modtog anselig og rundhåndet betaling. De var for størstedelen unge mænd, og ved at deltage i processionen i prægtigt og storslået udstyr, skulle de give udtryk for den fælles, offentlige glæde og markere handlingens højtidelighed. Deres dragter var således ikke blot elegante i deres udsmykning med guld, ædelstene og silke, men aldeles overvældende i deres rige pynt. Derpå fulgte nogle af de kvindelige deltagere, en række smukke jomfruer, hvis skønhed blev yderligere fremhævet af den pragt de var iført. De var alle klædt i sølvbrokade, undtagen én som bar karmoisinrødt, fordi hun snart skulle giftes.
Efter dem fulgte prinsen, som blev båret i sin bedstemoders arme. Ud for hans hoved gik hans bedstefader, Ulrich, og ved hans fødder hertug Hans den ældre af Holsten, kongens farbroder. På den måde gik den ene ved sin hustrus højre side, den anden ved sin søsters venstre, og denne enestående kvinde skred altså frem mellem disse mænd, som netop var knyttet til hinanden gennem hende. Ikke alene fremhævede de dermed hendes værdighed, de gav også omsorgsfuldt deres støtte og hjælp til at bære barnet, sådan at han kunne siges at være blevet ført til genfødelsens og det himmelske bads kilde af højfornemme og fremragende personer. Gid han, som livet skrider frem, må bevare mindet om dette, på samme måde som jeg ønsker at der skal findes et vidnesbyrd om denne begivenhed, der kan bevares for fremtiden.
Efter kongesønnen trådte rigsrådet frem. Ledelsen af denne stand bestred kongens kansler Niels Kaas, rigens marsk Peder Knudsen Gyldenstierne, og admiralen Peder Munk. Efter dem
