Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 86 af 147 sider (Side 236 i forlægget)
Document Buttons
Vastus est aulæ complexus, et capacitas admiranda, cui præter amplitudinem situmque et structuræ formam etiam splendor hac vice plurimus accessit, non tantum noua magnificaque tabulati fenestrarumque <446> ac pauimenti reparatione, verum etiam aulæis tapetisque elegantissimis, quibus non materia tantum nobilis, quæ auro sericoque ac lana tenui ac pretiosa interstincta luxuriabat plurimum, sed et artificium ita honorem auxit vt, cum liciis manuque facta digestaque sciremus esse, viua tamen spirareque videri multa possent. <447> Adeo naturam æmulatur ingenium, quodque ab arte remotum est, ars ipsa studiis imitandique industria assequi contendit.
In hunc ergo cum peruenissent locum, rex confestim maiestatis sedem occupat. Inde socerum et regium patruum, principes, adiungit, vnaque assidere iubet. Mox augustissimum regni senatum inuitans collocat honoratque, <448> quibus succedere et hosce mandat quos sibi ex omni nobilitatis numero præcipuos delegerat, qui pro filio ac hærede recens nato sponsionem in baptismo facerent, eoque nomine singulari quodam ceu charitatis vinculo et regi et nato in posterum obligarentur. Et hos quidem sua dignatus mensa omnes. Longam enim statui aptarique curauerat, quæ quos dixi caperet, quod honoratos videri omnes vellet. <449> Infra hanc ordine sunt collocatæ multæ, quibus et qui venerant peregrini et e nostratibus quidam assedere, honesto equidem et accumbentium consessu et spectantium admiratione. At vero in parte domus altera, quæ quidem in boream vergit, regina cum matre totoque genyceo, dispositis in id mensis, interea morata est.
Inferri circa meridiem cepere fercula, aliquotque horis, nec iis tamen multis, conuiuium protractum est. Interea temporis musicam exercere, <450> et eam quæ voce humana personat et quæ instrumentis, iisque tum variis tum concinne affabreque factis, plurima diuariatione perficitur. Ab epulis cum surrexissent, in primam pene noctem saltatum, choreisque pro principum magnatumque more ciuiliter atque honeste indultum est.
Crepusculo imminente pyrica incensa sunt et ardere visa. Hæc opera atque ingenio Rodulphi, quem <451> iam inde a bello Suetico rex armamentariis præfecerat, ita parata concinnataque erant, vt spectaculum præbuerint et iucundum forma et artificio commemoran
Det er en vældig sal der kan rumme et imponerende antal mennesker. Ved denne lejlighed var det imidlertid ikke kun størrelsen, beliggenheden og arkitekturen der gjorde indtryk. Alt strålede med en særlig glans - ikke alene de pragtfuldt nyistandsatte lofter, vinduer og gulve, men også de skønneste tæpper og gobeliner, fremstillet af udsøgte materialer og skinnende af guld, silke og fin og kostbar uld. Ja, de var så kunstfærdigt udført at mange af billederne så ud som om de var levende, selv om vi vidste at de var udført med tråde af menneskehånd. Menneskets evner formår jo i forbløffende grad at måle sig med naturen, og kunsten søger med stor iver at efterligne alt hvad der ikke er kunstigt, for selv at gøre det lige så godt.
Da selskabet nu var kommet ind i denne sal, tog kongen med det samme plads i højsædet. Han satte de to fyrstelige gæster, sin svigerfader og sin onkel, ved sin side, hvorpå han kaldte det høje rigsråd frem og bød dem tage de fornemme pladser lige efter. Efter dem anbragte han de adelsfolk som han havde udvalgt blandt den samlede adel til at stå fadder ved den nyfødte søns dåb og således for fremtiden være knyttet med et særligt bånd, et kærlighedens bånd så at sige, både til kongen og hans søn. Alle disse mennesker indbød han til at spise ved sit bord: Fordi han ønskede at de alle skulle nyde denne ære, havde han ladet opstille ét langt bord hvor der var plads til alle de nævnte personer. Nedenfor dette bord var der anbragt en lang række andre, hvor dels de udenlandske gæster og dels nogle af vore landsmænd sad i rangorden og udgjorde et fornemt selskab, som vakte stor beundring blandt tilskuerne. Samtidig opholdt dronningen sig med sin mor og hele det kvindelige selskab for sig i den nordlige del af bygningen, hvor der til det formål var opstillet borde.
De første retter blev båret ind ved middagstid, og selskabet sad nu til bords i nogle, men ikke mange timer. Imens blev der spillet musik, både sang og instrumentalmusik, der frembragtes af mange forskellige kunstfærdige og elegante instrumenter i den største indbyrdes afveksling. Da de havde rejst sig fra middagen dansede de næsten lige til natten faldt på - fornemme og ærbare danse af den slags der hører sig til ved fyrstehoffer og blandt stormænd.
I det begyndende tusmørke blev der affyret et fyrværkeri. Det var udtænkt og arrangeret af Rudolf, der havde været leder af det kongelige rustkammer lige siden svenskekrigen, og ud over at være underholdende var det også en mindeværdig teknisk bedrift. Jeg
