Tekstbase - kontekst
Du er på side 87 af 147 sider (Side 238 i forlægget)
Document Buttons
dum. Ea visum nos sub vesperum ascendimus in arcem, isticque in multam postea noctem commorati sumus. Absumptis his flagrareque cessantibus discessum est propere, omnisque iste confestim solutus est cætus.
<452> Altero die ad prandium regiamque festiuitatem mature reversi sunt. Non enim protrahendum erat huius diei conuiuium, quod quidem circa horam a meridie primam finiri oportebat. Eius rei hæc causa fuit:
Iam enim quæ vocant bacchanalia transierant, cum misso ad academiam nuncio imperabat rex scenicos quosdam ludos a studiosis apparari, quibus - si dij immortales bene feliciterque verterent - nato <453> filio, solennitatem post futuram aliqua etiam hospitum tum recreatione tum plausu vtiliter exornarent. Datum id negocij est magistro Iacobo Matthiæ Arhusiensi, Græco, et magistro Petro Hagæo Hafniensi, pædagogico professori, viris apprime doctis et humanis, vt eam ad rem cogitationes omnes et studia converterent. Illi quæ huc pertinere possent rationes euestigio colligere, inque <454> id defixas habere curas omnes, et quæ conferre actioni posse scirent diligenter solliciteque meditari. Quorum ego industriam laudandam esse censeo. At vero regis animus et sollicita circa has res cogitatio omnes profecto omnium vicerit commendationes, nihilque dubij reliquerit quin a pectore et timorem Dei et veram erga honestissimam vtilissimamque vitæ partem, literas, spirante virtutem <455> profecta esse videatur.
Quid enim? Num equos, num milites, num hastas defuisse dixeris, vt equestria institui exhiberique certamina non potuissent? Vetus istud est ludorum genus, aulis frequens, inde ab Aucupe, vt aiunt quidam, in hanc posteritatem deriuatum, iucundo equidem ac vtili spectaculo, quamdiu locus virtuti vsusque viribus atque admiratio inter mortales fuit. Ast hoc tempore cum virtute pauca, dolis simulationibusque plurima gerantur, primamque laudem <456> ὄργανα πυραυλικά adepta sint, euenit profecto virium atque exercitij huiusmodi militaris gloriam fatiscere, cum strenuissimus quisque et robore corporis audaciaque prestantissimus a puero pene aut adolescente sordido e medio auferatur. Vix vllum superesse iam exercendæ virtuti locum, cum virtutis arma in scelerum compendia degenerarint. His non satis est deiecisse hostem fugasseue, quæ vel sola quondam militiæ gloria vel supremum <457> fortitudinis
gik selv op til slottet for at se det. Jeg kom henunder aften og blev der til et godt stykke hen på natten, men så snart fyrværkeriet holdt op med at brænde, opløstes forsamlingen straks, og vi gik hver til sit.
Næste dag vendte gæsterne tidligt tilbage for at deltage i frokost og festligheder hos kongen. I dag skulle festmåltidet nemlig ikke vare længere end til omkring klokken et. Grunden var følgende:
Allerede kort efter fastelavn havde kongen sendt bud til universitetet med ordre om at studenterne skulle indstudere nogle skuespil til gavnlig underholdning og adspredelse for gæsterne ved den højtidelighed der skulle finde sted efter hans søns fødsel, såfremt de udødelige guder lod alt gå godt og lykkeligt. Dette hverv blev overdraget Jakob Madsen Århus, der er professor i græsk, og Peder Aagesen fra København, der er professor pædagogicus - to særdeles lærde og dannede mænd, der nu skulle koncentrere sig fuldt og helt om denne opgave. De lagde da også straks alle deres kræfter i at træffe de relevante forberedelser og grundigt og samvittighedsfuldt at overveje hvad der bedst kunne bidrage til en god forestilling. Den indsats de her lagde for dagen fortjener afgjort stor ros - til gengæld vil ingen kunne yde kongen tilstrækkelig ros for den omsorg og hele den opmærksomhed som han udviste på dette punkt, og som så åbenlyst udspringer af et gudfrygtigt hjerte der banker for den ædleste og nyttigste side af livet - lærdommen.
Det var jo ikke fordi der manglede heste, riddere eller lanser, så man ikke kunne have arrangeret en turnering. Turneringen er en gammel form for opvisning der er meget almindelig ved hofferne og som efter nogles udsagn kan føres helt tilbage til Henrik Fuglefænger. Den var afgjort både underholdende og nyttig, så længe tapperhed havde nogen betydning blandt mennesker og legemlig styrke var en nyttig og beundret egenskab. Men nu til dags hvor så lidt afgøres af mandighed, og langt det meste af list og forstillelse, og hvor skydevåben sættes over alle andre, må fysisk kraft og militære eksercitser af den slags nødvendigvis ganske miste deres fordums glans, eftersom alle de stærkeste, kraftigste og dristigste mænd rives bort fra denne usle verden allerede som ganske unge, ja som børn. Der er ikke megen lejlighed til at udvise tapperhed, når dens våben ikke længere er andet end en genvej til forbrydelser. Nu er det ikke længere tilstrækkeligt at kaste fjenden til jorden eller drive ham på flugt, hvilket før i tiden ansås for den eneste
