Tekstbase - kontekst
Du har søgt på: recte istud | Du er på side 96 af 147 sider (Side 258 i forlægget)
Document Buttons
Pigmeorum erat imitatio, quos necessitas armare solet in grues, veteri narratione quæ multorum in libros illata est. Hæc prælij simulatio, in choros actusque interstinctos subsultationibus ac choreis digesta, et varios motus gestusque multiformes exprimit et delectatione capit aspicientes, cum additus choraulus diuerso carminum atque orationis genere, tibiarum veterum <497> loco, vniuersam actionis seriem pugnæque formam moderatur et regit. Hæc ludicra gratiam ob raritatem habent, et quia agmen puerorum est, præliique ceu effigies quædam, idque in volucres quos concinne adornarat industria, exhibetur, duplici nomine mereri plausum potest.
Et quidem hæc priore die, cætusque omnis confestim solutus est. Inde in locum conuiuij a rege reginaque et hospitibus omnibus itum est, honesteque poculis choreisque <498> et bellariis indultum.
Altero die Goliath interfectus est liberatusque Israel, commisso prælio in quo non omnia pene simulata erant: Adeo animos obfirmauit sacra regis præsentia, etiam eorum quos fugere pellique oportebat, vt ne impune quidem fugiendum sibi esse arbitrati sint, victoriamque Israel tantum non incruentam adeptus sit. Fragor certe armorum auditus diu est et strages hostium fortiter cadentium. Depulsi tamen <499> exactique theatro victoriam Israelitis concesserunt, totique actioni ingens acclamatio spectantum fuit.
Huic adiuncta erat chorea quæ a stultis habet nomen, commento certe lepido et liberali, Martini Børuppij opus, qui interea dum Arhusiæ, quæ vetus præclaraque ciuitas ad mare est in Chersoneso Cimbrica, annos pene triginta ludi gubernatoris officio defungitur, huiusmodi quidem lusibus choreisque concinnandis ingenij vim exercebat, quod quidem <500> illi omnium et maximum et ad poësim viuacissimum inter nostros homines contigisse arbitror.
Erat is annos septem et viginti natus antea quam scholam literarum percipiendarum gratia Arhusiæ frequentare exorsus est, eique in id tempus non atramentum, papyrus et calamus, sed πύραμη, inducendæque aciei adaptatus cos securisque, stiua, lorum, vannus et <501> rastri aliaque id genus instrumenta rustica ita implerant attriuerantque manus, vt non mollities ex ocio sed e labore callus rigorque articulis inductus esse videretur.
Gramina siciliendo ad Skanderburgum dissecabat, cum, quod paulo esset in demetendo tardior, a præfecto operarum, veluti
fremstilling af pygmæerne, der altid bliver nødt til at forsvare sig mod tranerne - en gammel historie der berettes af mange forfattere. Denne efterligning af et slag er inddelt i akter og kor-optrin, afvekslende med dans og akrobatik, altsammen med rigt varierede bevægelser og gestus, som gør det meget underholdende at se på. Hertil kommer en dirigent der styrer hele handlingen og leder slagets gang med forskellige former for sange og monologer, svarende til den fløjtespiller man brugte i oldtiden. Den slags forestillinger er særligt populære fordi de ses ret sjældent. Og dobbelt grund til bifald bliver der ved at hæren består af drenge og at de udkæmper et fingeret slag - og det mod fugle i kunstfærdig udklædning.
Det var hvad der blev spillet den første dag, og straks efter forestillingen gik alle hver til sit. Kongen og dronningen samt alle gæsterne gik nu til spisesalen, hvor de forlystede sig med drikkevarer, dans og søde sager.
Den næste dag blev Goliath dræbt og Israel befriet, i et slag der ikke udelukkende var simuleret. Kongens ophøjede tilstedeværelse virkede stærkt ansporende på alle skuespillerne - også dem der efter planen skulle kastes på flugt. De havde derfor ikke lyst til at flygte helt uden modstand, og Israel skulle i hvert fald ikke gå af med sejren helt uden brådne pander. I lang tid lød der kampgny og overalt faldt fjenderne i tapper kamp, men til sidst blev de dog slået på flugt og jaget ud af teatret, så israelitterne kunne få deres sejr. Hele optrinnet blev modtaget med stormende bifald af publikum.
Som en tilføjelse til dette stykke fulgte nu en kordans med titlen "Dåredansen," der er skrevet af Morten Børup, og særdeles vittigt og elegant udtænkt. Han var i næsten tredive år rektor i den berømte gamle havneby Århus i Jylland og udfoldede her sine evner ved at forfatte denne form for kordanse og andre spøgefuldheder - og jeg tror godt man kan sige at han var en af de mest begavede mænd og mest levende digtere vi har haft her til lands.
Han var 27 år gammel inden han begyndte at gå i skole i Århus for at lære at læse og skrive. På det tidspunkt var det ikke blæk, pen og papir, men spade, slibesten, økse, plovstjært, tømme, skovl, hakke og andre af den slags bonde-redskaber der havde slidt hans hænder, så han virkede barket og stivlemmet på grund af hårdt arbejde, ikke blødgjort af leddiggang.
Han gik en dag og høstede hø i nærheden af Skanderborg, og da han var lidt langsom med arbejdet, stak fogeden til ham med et
