Tekstbase - kontekst

Baade Bisp oc Bagge de vndte ham væll, Thi læskid de gierne hans møde oc Træll, De lode ham til sig skriffue. Der bleff da i Hammer først stifftet oc sæt It Bispelig Sæde met Pawelig Ræt, Det lode de hannem tilbyde. Hand tog der ved, oc nøyedis væll, Och flytte fra Grønland met Boe oc Pæll, Sin Lycke vilde hand nyde. Och strax der effter det andet Aar, Da døde Kong Hagen och lagdis paa Baar Bleff Prachtelig førdt til Jorde. Der var da mange aff Konge Bloed, Och huer for sig effter Riget stoed, Och Landet stor Skade giorde. Guttorm och Inge vare stackit tjd, Och Døden bleff Hagen Jarell wbljd, Saa vilde Jarll Skule regære: Kong Ingis Søn, som Guttorm hed, Met Siuord Ribbing, oc andre mand veed, De ville oc Krone bære. Kong Hagens Søn var vnger oc blu, Thi haffde huer til baade hierte oc hu, Ham slæt fra Riget at trenge. Thi stod det ilde i Landene om, Mange Byer bleff øde, oc Husene tom, Huer Mand leed megen Elende. Der Herrerne saae det saa monne gaa, Det vill' oc til dem met Tiden naa, Met menige Landsens Skade: De sincked ey lenger at sætte i Dag Men heller met Lowen skille den Sag, Och lade saa Rætten det raade. De gaffue den Sag en Bonde Søn, Gunner Grionbag hed, en Lawmand køn Hand skulle den skønne oc skille. Hand skøtte ey Herrernis Vold eller Blod, Ey Bisper ey Clærcker stod der imod, Hand viste slæt ingen til ville.